Kopi af: 23-årig bliver medejer af internetsucces

12. november 2012   |   NiceHair.dk  |  Flere pressemeddelelser

Den 23-årige Simon Elkjær har ikke anden uddannelse end folkeskolens 10. klasse. Alligevel kan han nu træde ind som medejer af internetsuccesen Nicehair.dk.

”Simon har været med til at rykke vores omsætning og besidder nogle evner, som jeg simpelthen ikke har råd til at undvære. Derfor har jeg tilbudt ham medejerskab. Man giver sig jo meget mere hen for en virksomhed, som man selv ejer del af,” siger Tonny Bruun.
Simon Elkjær startede sine første internetprojekter som 12-årig, og i stedet for at tage en formel uddannelse, har han brugt tusindvis af timer foran computeren, hvor han har lært sig selv, hvordan en internetforretning skal køre. Da han var 18 år, åbnede Simon sin første online virksomhed, som også har givet ham masser af erfaringer og viden.
Denne viden har han taget med ind i Nicehair.dk, hvor han blev ansat som 20-årig. I mellemtiden er Nicehair.dk’s omsætning eksploderet, og det tilskriver indehaver og direktør Tonny Bruun blandt andet Simons indsats.
“Jeg har altid haft meget energi og passion for at drive forretning og har derfor altid haft mine egne projekter ved siden af arbejdet. Jeg er glad for endeligt at kunne fokusere 150% på en forretning, så fascinerende som Nicehair.dk og yde alt hvad jeg har,” siger Simon.
Alle de små forretninger og projekter, som han har kørt ved siden af jobbet, bliver derfor nu droppet, så han kan rette hele sit fokus på sin nye position.
Simon og Tonny Bruun har fundet en samarbejdsform, hvor de supplerer hinanden rigtig godt.
”Ud over, at Simon har en god og sund forretningsforståelse, kan jeg også på det personlige plan godt lide at arbejde sammen med ham,” forklarer Tonny Bruun.
Simon Elkjær er også rigtig glad for samarbejdet og for de nye muligheder, det giver ham. ”Tonny er min mentor, og jeg lærer af ham hver eneste dag. Jeg er vildt glad for at få lov til at være del af en succes og lærer af en af de bedste” siger han og fortsætter ”Tonny har evnen til at formidle virksomhedens succes til den enkelte medarbejder på en måde så der opstår ægte arbejdsglæde. Det er nok også en del af forklaringen på, at det går så godt for
Nicehair.dk på trods af, at vi jo har modvindstider generelt.”
Nicehair.dk har cirka 40 ansatte og 3 partnere og forventer i 2012 at runde en omsætning på 80 mio kr.
”Og næste år stiler vi endnu højere,” smiler Simon, der gerne vil vise andre, at initiativ og virkelyst i nogle tilfælde betyder mindst lige så meget som formel uddannelse. 

Fakta:

Simon Elkjær er 23 år.
Hans højeste formelle uddannelse er 10. klasse fra Blåvandshuk Skole i Oksbøl.

NiceHair.dk gik i luften den 1. september 2009.
Har 1100 m2 lager i Esbjerg.
Beskæftiger cirka 40 personer.
Sender lidt under 20.000 pakker ud hver måned.
Næsten 60.000 kunder modtager nyhedsbrevet.
Over 70.000 fans på Facebook.

Lidt under 15.000 kunder har bedømt NiceHair positivt på Trustpilot.

Kontaktperson:

Simon Elkjær

50 50 97 64

simon@nicehair.dk

Afsender:

NiceHair.dk

Lillebæltsvej 11
6715 Esbjerg N

50 50 97 64

simon@nicehair.dk

http://nicehair.dk