Kontorpladser i Indre By, hvor fællesskabet og den faglige sparring er i top

05. juni 2021   |   5teSTED  |  Flere pressemeddelelser

5teSTED er et kontorfællesskab med særligt tryk på fællesskab. Her er der nemlig mulighed for meget mere end blot en kontorstol at sidde på. 5teSTED er centralt beliggende nær Kongens Nytorv i Indre By, hvorfor du har nem adgang til kunder, og de har nem adgang til dig. Her kan der vælges mellem flere forskellige siddepladser og kontormuligheder, der er gratis kaffe, the og frugt, og adgang til en sublim frokostordning. Men det helt specielle ved 5teSTED, er det netværk af solid, faglig, sparring og socialt fællesskab, som følger med kontorpladsen.

5teSTED er kontorfællesskabet åbent i mere end én forstand. Det sociale miljø - hvor frokostpausen både kan give nye samarbejdspartnere, idéer, kunder og venner - understøtter en åben og inkluderende atmosfære. Selve stedet er også indrettet med fokus på fællesskab. Med en kontorplads på 5teSTED, får du nemlig adgang til åbne fællesarealer som loungen og den nyrenoverede tagterrasse, der flittigt bliver brugt til diverse fællesarrangementer blandt beboerne.

Tre forskellige slags siddepladser og kontormuligheder

Hos 5teSTED er der selvfølgelige styr på det praktiske forbundet med en arbejdsplads, da der tilbydes gode faciliteter omkring fælles skriveborde. Det er dog også muligt at få sit eget kontor, hvor døren kan lukkes når der er behov for stilhed. Der er plads til forskellige behov og præferencer for måden at arbejde på. Derfor er 5teSTED indrettet som et forskelligartet kontorlandskab, opbygget af arbejdsstationer og kontorer i forskellige størrelser. Overordnet set, er der tre forskellige muligheder: Flexpladser, faste pladser og kontorer.

Flexpladser er den mest fleksible ordning. 5teSTEDs flexpladser er fordelt rundt i hele huset, ved såkaldte flexborde. Dette giver dig mulighed for at skifte plads og rum fra dag til dag, alt efter humør og behov. Dog er der mange vanemennesker på 5teSTED, der holder af at sidde i de samme omgivelser hver dag, i nærheden af venner og sparringspartnere. Ved leje af en flexplads, medfølger en mindre opbevaringskasse til diverse kontorredskaber.

Faste pladser er til dem, som ønsker at sidde det samme sted hver dag, f.eks. fordi arbejdet kræver mere udstyr. De faste pladser findes rundtomkring i næsten hele huset, i lokaler af varierende størrelser – helt fra store åbne kontorer, til lukkede kontorer med kun to pladser. Ved leje af en fast plads, følger desuden også reolplads.

5teSTED tilbyder også deciderede kontorlokaler, hvor firmaets ansatte har mulighed for at lukke døren. Kontorlokalerne findes i forskellige størrelser, helt ned fra 1-2 personer og op til i alt 12 personer. 

Fælles for de tre arbejdsmuligheder er, at man får adgang til diverse mødelokaler, hurtigt internet, adgang til netværksmøder og rengøring af sin plads. Priserne for en kontorplads starter på 1.800 kr.

Kom forbi, få en rundvisning og mærk stemningen
Hvis du synes, at 5teSTEDs sociale kontorfællesskab, med billig leje, god beliggenhed og lækre faciliteter lyder som noget for dig, så kom endelig forbi til en rundvisning af huset, tjek faciliteterne ud og mærk stedets puls. Book en rundvisning via kontorfællesskabets hjemmeside eller tlf.: +45 33 25 58 00.

Kontaktperson:

Jon Kabell

33255800

mail@5tested.dk

Afsender:

5teSTED

Gothersgade 11
1123 København K

kontakt@berthuogco.dk