Kommuner vedtager gratis psykologhjælp til unge

23. september 2014   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Både Vejle og Køge kommune har i deres budgetter for næste år vedtaget at give gratis psykologhjælp til unge under 25 år. Tiltaget sker efter SF Ungdoms kampagne med samme mærkesag. De unge SF’ere jubler og kræver forslaget på finansloven.

»Jeg er lykkelig, intet mindre.« Sådan beskriver SFU’s landsformand følelsen, efter to danske kommuner har vedtaget gratis psykologhjælp til unge under 25 år på deres budgetter for det kommende år.

»Flere og flere unge rammes af psykiske lidelser, men har ikke råd til at få hjælp, fordi psykologhjælp er urimeligt dyrt. Derfor kæmper vi for gratis psykologhjælp til unge, og at det nu vedtages flere steder i landet er et vigtigt skridt i den rigtige retning.« Udtaler SFU-formand, Carl Valentin.

Men at de unge mennesker i Køge og Vejle nu kan få gratis psykologhjælp er ifølge SFU’erne ikke nok. Forslaget bør tages op af SF og blive en del af den kommende finanslov, mener de unge.

»Regeringen taler meget om, at den vil ligestille fysiske og psykiske sygdomme, og det er fint. Men hvis man reelt vil sidestille disse to, bør brugerbetalingen på psykologhjælp afskaffes helt. Det kan ikke være rigtigt, at det koster kassen, hvis man knækker psyken, mens det er gratis at få hjælp, når man brækker benet. Derfor håber jeg, at SF vil tage spørgsmålet op i finanslovsforhandlingerne, og at regeringen vil gøre det til sin politik.«

Du kan skrive under på SFU'ernes forslag her:
http://sfu.dk/skrivunder

----

Yderligere information om Køges forslag kan findes i det vedhæftede dokument.

For yderligere kommentarer kontaktes:
Carl Valentin, landsformand for SFU
- 40580270
Carl@sfu.dk
Link til pressebillede:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/11561748/M%C3%A5%20ikke%20fjernes/Carl%20Valentin.JPG