KÆMPE INTERESSE FOR FLYING SUPERKIDS I ESBJERG

20. juni 2017   |   Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

Det er ved at være sidste chance for at opleve ”superbørnene” i Esbjerg i denne uge – 90% af billetterne er allerede revet væk.

Når Flying Superkids indtager Esbjerg i denne uge, bliver det med fulde huse.  Superbørnene mærker stor interesse for forestillingerne og glæder sig til vise esbjergenserne, hvad de kan.

 

”Billetterne bliver simpelthen revet væk! Det var helt vildt her i weekenden, hvor der

forsvandt et utal af billetter hver dag.” jubler direktør for Flying Superkids Lars Godbersen.

”Vi kommer til at blæse Esbjerg bagover, det kan jeg godt garantere. Børnene er superdygtige, og årets show er virkelig fedt. Derudover har vi altid et forrygende publikum i Esbjerg, så vi er sikre på, at der kommer til at være landskampstemning til vores forestillinger,” fortæller Lars Godbersen begejstret.

 

Flying Superkids’ forestillinger afholdes ved Skibhøj i et topmoderne telt, som er specialdesignet til forestillingen. Med i billetten får man også gratis adgang til et kæmpe udendørs aktivitetsområde, der åbner to timer, før forestillingen skydes i gang. Og selvom efterspørgslen på billetter er stor, så kan der ikke bare laves en ekstra forestilling.

”Vi regner stærkt med at gå udsolgt, og desværre kan vi ikke, som så mange foreslår, bare sætte et ekstra show op. Vi begrænser antallet af shows, så det altid er super sjovt for børnene at optræde. Det er deres glæde ved at stå på scenen, der er hele fundamentet, og det ville vi ødelægge ved at lave ekstra forestillinger. ” udtaler Lars Godbersen.

  

 

PRAKTISK INFO:

Flying Superkids i Esbjerg

5 forestillinger i perioden 20/6 - 24/6

Få billetter til på www.flyingsuperkids.com

 

 

SPØRGSMÅL / KONTAKT:

Hvis I har spørgsmål eller gerne vil snakke mere om arrangementet, så er I hjertelig velkommen til at kontakte:


Lars Godbersen (Direktør)
Email: lars@flyingsuperkids.com
Tlf: +45 20133399

 

Presseevents kan arrangeres efter aftale med Lars.

 

 

PRESSEBILLEDER / VIDEO-TRAILER:

Pressebilleder findes på:   www.flyingsuperkids.com/press

Den seneste video-trailer kan ses her:     www.flyingsuperkids.com/trailer

 

 

LIDT BAGGRUND OG FAKTA OM FLYING SUPERKIDS:

Flying Superkids blev grundlagt i 1967 af Uwe Godbersen.

Hans vision om at blande gymnastik og højtflyvende spring sammen med show, kostumer, lys og fed musik viste sig lynhurtigt at fange interesse over hele landet.
På trods af at han i gymnastikkredse fik kritik for at lave sporten for poppet, vil enhver gymnastikkender i dag anerkende, at Uwes ideer har smittet af på hele Gymnastikdanmark.

 

  • Ses årligt af mere end 50.000 mennesker i Danmark live

  • Har besøgt over 35 lande og nærmest ”alle verdenshjørner” - fra Grønland i Nord til Sydafrika i syd, fra Japan i øst til USA og Canada i vest

  • Består af helt almindelige børn og unge i aldersgruppen 7-21 år, der går i ganske normale folkeskoler / gymnasier.

  • I alt 50 ”superbørn” skiftes til at være iblandt de 26 børn og unge, der tager ud og optræder.

 

Læs og se mere på www.?yingsuperkids.com