Julius og Gregor

23. marts 2007   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

»Julius og Gregor« er skrevet for enhver, der finder kalendere fascinerende, og som undrer sig over de mange besynderlige ting, der gemmer sig i vores inddeling af tiden i år, måneder, uger og dage.

Marts 2007

Claus Tøndering: Julius og Gregor - Kalenderhistorie, kalenderfinurligheder,
kalender for årene 600 til 2299

978-87-92032-58-4
Eget forlag, i kommission hos Forlaget Underskoven
250 sider
275 kr.
Kan købes hos alle boghandlere
Udkommer 30. marts 2007



Hvorfor falder påsken på forskellige dage fra år til år? Hvorfor er det skuddag den 24. februar og ikke den 29.? Hvorfor havde februar 30 dage i Sverige i 1712?

Nu nærmer påsken sig, og den 30. marts, kort før påskeugens start, udkommer »Julius og Gregor«, der blandt andet giver svar på disse spørgsmål.

»Julius og Gregor« er skrevet for enhver, der finder kalendere fascinerende, og som undrer sig over de mange besynderlige ting, der gemmer sig i vores inddeling af tiden i år, måneder, uger og dage. Bogen henvender sig også til folk, der har brug for at kunne beregne forskellige kalenderforhold, eller som bare finder en stille fryd ved beregninger og tabeller. Og står man lige og mangler en kalender for samtlige år fra 600 til 2299, vil man også kunne finde den her.
»Julius og Gregor« er skrevet for alle, der er besjælet af en sund nysgerrighed over for de mange finurligheder, der gemmer sig i vores kalender.

Indholdsfortegnelse m.m. kan ses på http://www.tondering.dk/jog.

Claus Tøndering (f. 1953) er civilingeniør og kalenderekspert. Siden 1996 har han været redaktør for et meget populært internetdokument om kalendere og deres historie (http://www.tondering.dk/claus/calendar.html). Han er blevet interviewet om kalendere af BBC og er blevet brugt som konsulent på en amerikansk skolebog om emnet.

Yderligere oplysninger fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15.





Med venlig hilsen

Rie Kooistra

Kontaktperson:

Rie Kooistra

33 15 05 15

rie@underskoven.dk

Afsender:

Rie Kooistra

Hyskenstræde 10
1207 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk