Julebazar på Gavnø Slot

03. november 2008   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser



PRESSEMEDDELELSE

Julen begynder med Julebazar på Gavnø Slot


En historisk avlsbygning fra 1800-tallet, Slotsbryggeriet og den smukke slotspark danner ramme om en traditionsrig og stemningsfyldt julebazar.

Du kan opleve indbegrebet af dansk julestemning, når Gavnø Slotspark omdannes til et eventyrligt vinterparadis, hvor lys, lyd, duft og traditioner forenes. Omkring 100 boder og stande vil friste med julegaver, dekorationer, pileflet, julepynt, nisser, brugskunst, smagsprøver, delikatesser og meget andet.

Du kan bl.a. smage Gavnøs berømte grillstegte vildsvin, special øl, kirsebær brændevin, æble cider og meget andet. Café Tulipanen byder på julens gløgg, æbleskiver og julens mange lækkerier.

Lyt til de traditionelle Christmas Carols i slotsparken og smukke julesalmer i det stemningsfyldte slotskapel. Gavnøs nisser sælger pyntegrønt m.m.

Julemanden vil dagligt flyve ind over de historiske og smukke omgivelser og lande i den smukke rosenhave. Vi giver alle mulighed for at opleve Gavnø Slot fra oven! – hvis du tør(!)

Julen er børnenes fest

De mindste kan opleve julemanden, som deler godter ud, ponyridning i slotsparken, julegæs med flotte røde julesløjfer, gammeldags æbleskiver og meget andet.

Entré

Entré kr. 20 – børn under 12 år gratis. Der er gratis parkering for de besøgende.

Tid og sted

Fredag den 14. november fra kl. 16-20

Lørdag den 15. november fra kl. 10 - 16

Søndag den 16. november fra kl. 10 - 16

Gavnø Slot og Gavnø Slotspark, Gavnø 2, 4700 Næstved.

Yderligere information

Besøg www.gavnoe.dk eller kontakt venligst Annette Kragh på telefon 55 70 02 00 for yderligere informationer.


Med venlig hilsen

Gavnø-Fonden







Kontaktperson:

Annette Kragh

55700200

adm@gavnoe.dk

Afsender:

Gavnø-Fonden

Gavnø 2
4700 Næstved

55700200

fonden@gavnoe.dk

http://www.gavnoe.dk