JFP vinder stort byggeri for JYSK

18. december 2019   |   JFP a/s  |  Flere pressemeddelelser

JFP a/s skal som totalentreprenør opføre en markant udvidelse af JYSK’s hovedkontor i Brabrand ved Aarhus. Udvidelsen omfatter knap 10.000 m2 med 2 nye kontorfløje til 450 medarbejdere, et stort auditorium, forbindelsesfløje, kældre og p-arealer.

Byggeriet skal DGNB-certificeres og stå klar i oktober 2021. Hovedkontoret udvides med 2 nye kontorfløje, så der bliver 5 i alt. Derudover opføres der et stort auditorium til 400 mennesker. JYSK får dermed mulighed for at afholde større arrangementer for sine medarbejdere på hovedkontoret samt gode faciliteter til arrangementer for uddannelsesinstitutioner og kunder. JFP har COWI A/S med på projektet som rådgivende ingeniør med Arkitema Architects A/S som underrådgiver.

JFP velforberedte og seriøse

Communications & CSR Director, Rune Jungberg Pedersen fra JYSK udtaler: ”Vi ser meget frem til at kunne tage byggeriet i brug og har stor tiltro til JFP som totalentreprenør. De har været særdeles seriøse og velforberedte i forhandlingerne, og så har de et godt ry. De er kendte for høj kvalitet, overholdelse af tidsplaner/pris samt gode arbejdsforhold på byggepladsen. Alt sammen noget, vi har vægtet højt i vores udvælgelse. Vi ser frem til samarbejdet.”

DGNB-certificering

Udvidelsen hos JYSK skal DGNB-certificeres, og det er et strategisk valg: ”Det betyder meget for os, at vi som ansvarlig virksomhed bidrager til samfundet, også når det gælder vores nye udvidelse af hovedkontoret. Det er en stor investering, og den skal sikre gode medarbejderforhold i mange år frem og et ansvarligt aftryk på samfundet” fortsætter Rune Jungberg Pedersen. JFP har tidligere bygget udvidelsen til MOE’s domicil i Søborg, som blev DGNB GULD-certificeret.

JFP a/s

JFP a/s udfører total- og hovedentrepriser til erhverv & industri, sundhedsområdet, boligområdet samt uddannelsesområdet. JFP har været en stærk spiller på markedet i knap 50 år og er kendetegnet ved ordentlighed, grundighed og kvalitet. Virksomheden har fokus på at bygge til mennesker og går ikke på kompromis med kvaliteten. JFP stræber efter at være byggeriets bedste arbejdsplads og er ISO certificeret i arbejdsmiljø. Virksomheden har en af Danmarks mindste ulykkesprocenter og en kronesmiley.

Kontakt

JFP a/s, CEO, Jesper Friis Poulsen
Tlf.: 4091 0282
Mail: j@jfp.dk

Fotos

Fra højre: CEO ved JFP a/s, Jesper Friis Poulsen og salgsdirektør og partner ved JFP a/s, Søren Trærup

Kontaktperson:

Helle Simonsen

20657240

kontakt@pressesystemet.dk

Afsender:

JFP a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning

40910282

j@jfp.dk

https://www.jfp.dk