Hver fjerde ung finansierer ungdomsårene med forbrugslån

15. april 2019   |   SeedMoney  |  Flere pressemeddelelser

Det er ikke ualmindeligt at optage lån blandt unge. Faktisk har hver fjerde ung et forbrugslån. Der kan være forskellige årsager til at de optages. Det varierer fra pengemangel til shopping. Mange unge vælger nemlig et kviklån, hvis de mangler en ny telefon eller har modtaget en regning, de ikke selv kan betale.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden har lavet en undersøgelse, der viser, at hver fjerde ung mellem 18 år og 30 år, har et forbrugslån. Det behøver som sådan ikke at være problematisk, at de optager forbrugslån. Det er først et problem, når deres økonomi ikke kan bære omkostningerne til lånet.

Unge låntagere har tilbagevendende betalingsproblemer

Selvsamme undersøgelse viser også, at der er et sammenfald mellem unge med forbrugslån og generelle betalingsproblemer. Faktisk har hele 21% af unge med forbrugslån tilbagevendende betalingsproblemer. Det står i skarp kontrast til de 8%, det er tilfældet for, som ikke har et forbrugslån.

Derfor har der været megen debat om, hvorvidt unges lånemuligheder skal begrænses. I skrivende stund er der ingen restriktioner, låntagerne skal tage hensyn til ift. udlån til unge. Det er ikke alle långivere, der er villige til at låne penge ud til unge, men det handler dog primært om egen risikominimering.

Det er naturligvis et område, der er vanskeligt at bevæge sig ind på. Skal der sættes klare grænser for, hvad unge har af muligheder for at låne penge, så sættes der også en begrænsning for det frie marked – og det er ikke alle, der taler for, at den danske stat skal have mulighed for at blande sig i en privat sektor på dén måde.

Unge bruger kviklån til at opnå kredit

Det er ikke alle unge, der låner penge, fordi de har mangel på penge til de daglige udgifter. For mange er det et spørgsmål om, at de gerne vil forkæle sig selv, men ikke har muligheden for det, fordi de har et stramt budget med lav indkomst og mange udgifter. Derfor vælger mange at låne sig til yderligere penge.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med køb af en ny iPhone, bestilling af en ferie, eller derimod blot lidt ekstra lommepenge til café- og restaurantbesøg. Det er også derfor, de mange afbetalingsordninger er begyndt at blive populære blandt de unge forbrugere – og det er med til at mindske antallet af optagede lån.

Skal unge fratages muligheden for at låne penge?

Der er mange, der argumenterer for, at unge skal have frataget muligheden for at låne penge. Det er med til at afhjælpe førnævnte problem, men det er dog fortsat et indgreb på det frie marked, hvilket ikke er noget, der værdsættes af alle. Derfor er det også emne, der har været debatteret på kraftig vis.

I stedet for at fratage dem muligheden, bør der måske gøres mere ud af at lære dem om økonomi, lån og opsparing. På denne måde kan de unge blive bedre til at strukturere deres økonomi, så de ikke er nødt til at optage disse lån – eller som minimum er sikre på, at de faktisk har råd til at betale lånet tilbage.

Kontaktperson:

Sean Mortensen

25242325

info@seedmoney.dk

Afsender:

Sean Mortensen

Blomstervejen 23
8200 Aarhus N

25242325

info@seedmoney.dk

https://seedmoney.dk/