Hop amok på verdens største hoppepude med Flying Superkids

07. december 2016   |   Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

Tag hele familien med til Valby Hallen og få gang i de juledovne lemmer, når Flying Superkids giver prøver på deres akrobatiske evner til tre shows mellem jul og nytår med kæmpe aktivitetspark og verdens største hoppepude.

Hop amok på verdens største hoppepude med Flying Superkids

Tag hele familien med til Valby Hallen og få gang i de juledovne lemmer, når Flying Superkids giver prøver på deres akrobatiske evner til tre shows mellem jul og nytår med kæmpe aktivitetspark og verdens største hoppepude.

Juletid er spisetid, kagetid og hyggetid. Børnene har fri fra skole, forældrene har måske fri fra arbejde, og hver dag er der en ny julefrokost, familiekomsammen eller andre anledninger til at sidde ned og hælde mad indenbords i groteske mængder. Det er indbegrebet af dansk hygge, men det er ikke sundt for kroppen.

Derfor inviterer Flying Superkids til show, leg og fysiske udfoldelser, når de den 27., 28. og 29. december blænder op for tre forrygende shows i Valby Hallen med fuld blus på aktivitetsniveauet. Som et helt unikt indslag har de aarhusianske gymnastikbørn endda lejet verdens største hoppepude, der med sine 315 kvadratmeter er et sandt hoppeparadis med plads til 300 hyperaktive børn.

De tre shows i Valby Hallen markerer også en verdenspremiere for de populære Flying Superkids. For første gang nogensinde sætter de deres kæmpe aktivitetspark op indenfor, og Valby Hallen danner rammerne. Normalt er aktivitetsparken kun med, når showtruppen turnerer rundt i landet med deres kæmpetelt om sommeren, men i år tager de glade superbørn hele opsætningen med indenfor.

”Det er en kernemission for os at kunne inspirere børn til at være aktive og bruge deres kroppe. Vores undersøgelse fra 2015 viste at 37% af alle vores gæster reelt set starter til gymnastik, sang eller dans efter de har oplevet vores show. Så med aktivitetsparken giver vi børnene en fed mulighed for at prøve dem selv af og måske finde en indre gymnast, sanger eller danser. Så er det jo en kærkommen lejlighed til at få rørt sig lidt i juleferien, hvor mange sidder stille,” fortæller direktør i Flying Superkids, Søren Stoklund.

Aktivitetsparken er lever op til sit navn ved at være et mekka af hoppeborge, hoppepuder, gymnastikudstyr, tumlelegetøj til de mindste, gulvmåtter, springpuder og meget mere. I parken vil der være forskellige aktivitetsworkshops, hvor tidligere superkids lærer børnene at sjippe, stå på hænder, lave armbøjninger og mange andre fede tricks.

Så skift julefrokostbuffeten ud med et tag-selv-bord af sjove og udfordrende gymnastikaktiviteter sammen med den verdenskendte showtrup. Ingen er for små, og ingen er for store til at være med.

Hvor? Aktivitetsparken og showet kan opleves i Valby Hallen.

Hvornår? Man kan se Flying Superkids mellem jul og nytår til tre shows tirsdag den 27. december, onsdag den 28. december og torsdag den 29. december.

Hvem? Alle er velkomne! Der er plads til 1500 på tribunerne til alle tre shows, og billetterne sælges efter først til mølle-princippet.

For spørgsmål kan Flying Superkids’ direktør Søren Stoklund kontaktes på telefonnummer 26 79 49 64. Yderligere info findes på www.flyingsuperkids.com