Hjemmeværnets chef er under tøflen

20. juli 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

En muslimsk kvinde, der i første omgang havde fået tilladelse til at bære tørklæde i Hjemmeværnet, har nu fået besked på at droppe tørklædet eller forlade Hjemmeværnet. Ultimatummet kommer efter krav fra Dansk Folkeparti, hvilket får formanden for SF’s ungdomsparti til at beskylde Hjemmeværnets chef for at være ”under tøflen”.

Pressemeddelelse, mandag d. 20. juli 2009

SF Ungdom: Hjemmeværnets chef er ”under tøflen”

En muslimsk kvinde, der i første omgang havde fået tilladelse til at bære tørklæde i Hjemmeværnet, har nu fået besked på at droppe tørklædet eller forlade Hjemmeværnet. Ultimatummet kommer efter krav fra Dansk Folkeparti, hvilket får formanden for SF’s ungdomsparti til at beskylde Hjemmeværnets chef for at være ”under tøflen”.

”Det virker nærmest tragikomisk, at Hjemmeværnets politiske chef Ulrik Kragh ikke vil tillade den muslimske kvinde at bære tørklæde i tjenesten med henvisning til, at fjenden ikke må kunne genkende hende, for hvornår har Hjemmeværnet sidst været i aktiv kamp?,” spørger SF Ungdoms landsformand Pelle Dam.

”Dansk Folkeparti kalder tørklædet for et undertrykkende symbol. Hvis man forbyder det fuldstændig i det offentlige rum – hvilket det lader til, at Dansk Folkeparti gerne vil – så tror jeg desværre bare, at det resulterer i noget langt mere kvindeundertrykkende, nemlig at troende muslimske kvinder må sidde hjemme i deres bolig dag ud og dag ind fordi de ikke vil gå på kompromis med deres religion,” mener den unge folkesocialist.

”Jeg finder det ganske utroligt, at Ulrik Kragh først nu, hvor Dansk Folkeparti har gjort opmærksom på det, opdager artiklen på Hjemmeværnets egen hjemmeside om succeshistorien med den muslimske kvinde, der selv har købt et matchende mørkegrønt tørklæde. Jeg tror i virkeligheden der er tale om, at hr. Kragh simpelthen som så mange andre Venstrefolk er under tøflen over for Dansk Folkeparti,” afslutter Pelle Dam.


For flere informationer, kontakt SF Ungdoms landsformand Pelle Dam på mobil 21 45 50 29.

SF Ungdom er Danmarks suverænt største politiske ungdomsorganisation med over 3200 betalende medlemmer. SFU fylder 40 år i år og SFU’s moderparti er Socialistisk Folkeparti.

Pelle Dam er 21 år gammel, formand for SFU og bor på Amager med sin kæreste. Han har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus for at hellige sig posten som SFU-formand på fuld tid.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk