Har firmaet guld på loftet eller skatte i kælderen?

28. juni 2016   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

Hvis oprydningen op til sommerferien afslører loppeguld, så sælg det på ”Et Godt Fund” i Fredericia i efteråret

Hvad har områdets butikker, fabrikker og kontorer egentlig liggende på deres lofter, i depotrum eller kældre?

Det spørgsmål rejser Hanne Iversen, projektleder hos MESSE C Fredericia, på baggrund af en sjov oplevelse for nylig. Sammen med kolleger var hun i gang med at rydde op og sortere i et af messecentrets loftsrum, da de gjorde nogle interessante fund.

- Der var blandt andet en PH-lampe, nogle fine, klassiske kontormøbler, herlige gamle lamper fra vores udstillercafé samt nogle udendørs højttalere i ”industri-look”, som eksempelvis kunne omskabes til skønne retro-lamper, fortæller Hanne Iversen.

Lofts-fundene var ekstra interessante, fordi Hanne Iversen netop er i gang med at arrangere premieren på ”Et Godt Fund”, som den 1. oktober åbner for to haller fyldt med antik, retro, vintage og luksus-loppemarked for både professionelle og private.

- Så vi har besluttet at lave en lille MESSE C-stand, hvor vi sælger de omtalte fund, og det kunne måske inspirere andre. Gad vide om der ikke er mange andre virksomheder i området, der har ”guld i gemmerne”, som kunne sælges på ”Et Godt Fund”. Det kunne måske give et klækkeligt tilskud til festudvalget, kagekassen, velgørenhed eller hvad man nu vil anvende pengene til, lyder det fra projektlederen.

Læs mere om tilmelding etc. på www.etgodtfund.dk

• BILLEDTEKST: En PH-lampe var et af fundene under oprydning på et loftsrum i MESSE C. Måske har andre lokale firmaer guld i gemmerne, som kunne indgå på ”Et Godt Fund” i efteråret, tænker projektleder Hanne Iversen (billedet).

 

Kontaktperson:

Projektleder Hanne Iversen

75922566

hi@messec.dk

Afsender:

Projektleder Hanne Iversen

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk