Gratis JuleCirkus i Plantorama Hillerød

28. november 2019   |   Cirkus Mascot ApS  |  Flere pressemeddelelser

Plantorama inviterer til julecirkusforestilling i børnehøjde nu på søndag, d. 1. dec. kl. 10.30 – og det er ganske gratis!

Cirkus Mascot kommer igen og stiller op til cirkusfest, klovnerier og julestemning.

I cirkusmanegen kan både børn og voksne glæde sig til at opleve Danmarks største hundeshow med cirkusdirektør Marianne og hendes 10 dejlige vovser. Sammen viser de en masse sjove hundetricks og hvorfor hunden ER og BLIVER menneskets bedste ven. Den store tandbørste bliver fundet frem for at minde publikum om vigtigheden af at passe godt på sine tænder, men at det ikke er helt let, når man er lidt af en klovn. Nisseakrobaten Tatyana tager sine mange hulahopringe med under armen og demonstrerer at man via mange års øvelse kan gå fra bare 1 hulahopring om livet til at holde over 20 stk. i gang på én gang! Og så bliver det noget af en ’suppedas’ når Juliya og klovnen Gulio finder kokkehuer og forklæder frem og i fællesskab skal forsøge at blive enige om hvad cirkus-menuen skal byde på.

Forestillingen har en varighed på ca. 35 min. og foregår indenfor i Plantorama.

Det er en fornøjelse at vi igen i år skal være en del af julestemningen i Plantorama, fortæller Daniel Deleuran der er cirkusdirektør og sprechstallmeister i Cirkus Mascot. Denne gang bliver det med en lille varieret cirkusforestilling i henholdsvis Egå, Vejle, Sønderborg og Hillerød, da de bedre kan skabe de nødvendige pladsforhold til vores JuleCirkus setup, forklarer han. Klovnen Gulio og Tatyana tager så på egen hånd ud og besøger de 7 andre Plantorama centre i Aalborg, Viborg, Odense, Amager, Vallensbæk, Horsens og Randers. Gulio glæder sig helt vildt til at komme ud og hilse på alle børnene og jeg er slet ikke i tvivl om at har tricks og løjer gemt godt op i ærmerne og klovnekufferten fyldt med sjove ballondyr, slutter Daniel Deleuran med et smil og ser frem til 3 gode weekender i samarbejde med Plantorama.


Praktisk information:

Tid og sted - ’Cirkus Mascots JuleCirkus i Plantorama’:
  • 24. nov. kl. 10.30, Plantorama, Grenåvej 517B, 8250 Egå
  • 24. nov. kl. 13.30, Plantorama, Stiftsvej 61, 7100 Vejle
  • 30 nov. kl. 10.30, Plantorama, Grundtvigs Alle 204, 6400 Sønderborg
  • 1. dec. Kl. 10.30, Plantorama, Emblasvang 2, 3400 Hillerød

Tid og sted - ’Klovnen Gulio på juletur i Plantorama’:
  • 23. nov. kl. 10.30, Plantorama, Fiskene 34, 9200 Aalborg
  • 23. nov. kl. 13.30, Plantorama, Holstebrovej 81B, 8800 Viborg
  • 30. nov. kl. 13.30, Plantorama, Risingsvej 67, 5000 Odense
  • 1. dec. Kl. 12.30, Plantorama, Englandsvej 441, 2770 Kastrup
  • 1. dec. Kl. 14.00, Plantorama, Vejlegårdsvej 79, 2665 Vallensbæk Strand
  • 7. dec. Kl. 10.30, Plantorama, Vegavej 6, 8700 Horsens
  • 7. dec. Kl. 13.30, Plantorama, Marsvej 14, 8960 Randers


Links


Se mere om Cirkus Mascots VinterCirkus Events på:
http://cirkus-mascot.dk/turne/