Giftslangen har indtaget Folketinget

14. marts 2019   |   Monis Skildpadder  |  Flere pressemeddelelser

Danske krybdyrs-entusiaster frygter at blive slangen i Paradiset under den forestående valgkamp

Giftslange-sagen fra Rødby har på flere parametre skadet og yderligere stemplet et stort antal lovlydige og dedikerede danskere, hvis hobby, passion og/eller arbejde er fokuseret omkring hold af krybdyr. En stor underskov af danske krybdyrs-entusiaster frygter nu at blive nem skydeskive i forbindelse med at kapre vælgere til det kommende valg til Folketinget.?

Under en nylig afholdt forespørgselsdebat i Folketinget drog retsordfører Peter Kofod fra Dansk Folkeparti en parallel imellem at bære pistol og holde giftslanger, mens Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over billedet af manden med en Grøn Mamba i bæltet fremfor en skarpladt pistol.  

Frygter af slange-frygt benyttes i valgkampen

Giftslangen har nu også fundet vej til Folketinget – dog indtil videre kun i form af en nylig afholdt spørgerunde, foranlediget af Dansk Folkeparti. Der rigtig gerne ser, at straffen for ulovligt hold af giftslanger i Danmark skærpes yderligere. Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen dog pt. ikke anser nødvendig.  

-Et stort antal danskere, hvis hobby og passion er koncentreret om netop krybdyr, herunder hold af slanger, kan langt hen ad vejen bakke op om en skærpet straframme med hensyn til bryde loven i forhold til at købe, sælge og holde giftige slanger i Danmark.

Men det er nu heller ikke her, udtaler ægteparret Monica og Tommy Monis, hvis daglige levebrød er salg af foder til krybdyr, at slangen i paradiset ligger begravet.

-Lige så snart, giftslange-sagen fra Rødby med stor kraft og med frygt i befolkningen til følge ramte medierne, så fik vi – og alle andre, der på daglig basis beskæftiger os med krybdyr, samtidig et ordentlig slag over nakken. For når man beskæftiger sig med en hobby og en branche, der i forvejen er så tabubelagt som vores, så skal der meget lidt til at ryste fundamentet hele vejen rundt.

I dag er vi så rigtig mange, der er bange for, i forbindelse med det forestående valg til Folketinget, at giftslangen i vores lille Paradis, hvis vi må udtrykke det sådan, ender med at blive en del af menuen i forhold til at kapre stemmer på – ja, den ubegrundede frygts alter.

Hvorfor vi selv og mange andre, hvis hobby eller arbejde nu engang indbefatter krybdyr, var spændte og nervøse i forhold til den nyligt afholdte forespørgselsdebat i Folketinget. Som desværre nok kun var første skud i bøssen i forhold til en ny negativ omgang i mediemøllen.

Pistol eller Grøn Mamba i bæltet

”Er det ikke lidt pudsigt, at man fra Folketingets side indfører en minimumsstraf på 2 år for at rende rundt med et skydevåben, men hvis man render rundt med en giftig slange, der potentielt kan være lige så farlig eller farligere, så får man en bøde på 5.000 og 10.000 kr. – potentielt.” Udtalte/spurgte retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Kofod (henvendt Miljø- og Fødevareministeren) i forbindelse med spørgerunden, direkte afledt af giftslange-sagen i Rødby.

Hvorpå Jakob Ellemann-Jensens svar lød: ” Når jeg trækker på smilebåndet, er det af billedet af, at man enten render rundt med et skydevåben eller med en Grøn Mamba i bæltet eller eventuelt som bælte – det er vist heller ikke lovligt.”

-I Danmark er der over flere omgange blevet opdrættet krybdyr, der både er truet af udrydning og som der ikke avles ret mange af rundt om i verden – og en sådan indsats ville ikke kunne lade sig gøre fremadrettet, hvis vi – på grund af kampagner, der langt hen ad vejen spiller på frygt, fx endte op med norske tilstande. Hvor man arbejder med positiv-lister frem for negativ-lister, hvorfor man i Norge i dag kun har lov til at holde 19 forskellige arter af krybdyr, fortsætter ægteparret Tommy og Monica Monis – og føjer så til:

-Vi er mange super dedikerede krybdyrs-entusiaster her i Danmark, der 24/7 lever og ånder for på fuldt lovlig vis at beskæftige os med og arbejde med alle typer af lovlige krybdyr, der nu frygter, at Rødby-sagen vil blive udnyttet i den kommende valgkamp. For netop en sådan sag, der bindes op på frygt og uvidenhed, den sælger både billetter og kan kapre stemmer.

Samtidig med, at alle vi ”krybdyrstosser” bliver slået i hartkorn med et par enkelte rådne æbler, der som bekendt jo findes overalt.

Alle landets bilister slås jo ikke automatisk i hartkorn med ham eller hende med narko i blodet, der stoppes af politiet med 170 kilometer i timen på landevejen - heldigvis da for det, slutter ægteparret Monis.

------------------       

Kontaktperson:

Monica Nielsen

22814824

info@monisskildpadder.dk

Afsender:

Monica Nielsen

Kraghøjvej 5, Daugbjer
8800 Viborg

22814824

info@monisskildpadder.dk

https://www.monisskildpadder.dk