Generationsskifte med mere på paletten

29. december 2009   |   Kunstkompagniet.dk  |  Flere pressemeddelelser

Der stod ikke selvstændig webshopejer øverst på Christina Husks drømme-CV, da hun tog sin butiksuddannelse i The Body Shop i Aalborg. Heller ikke, da hun senere blev designteknolog med speciale i retail management. Men et stærkt iværksættergen tilsat lidt himmerlandsk sund fornuft fik hendes øjne op for udviklingspotentialet i forældrenes forretning.

Generationsskifte med mere på paletten

Der stod ikke selvstændig webshopejer øverst på Christina Husks drømme-CV, da hun tog sin butiksuddannelse i The Body Shop i Aalborg. Heller ikke, da hun senere blev designteknolog med speciale i retail management. Men et stærkt iværksættergen tilsat lidt himmerlandsk sund fornuft fik hendes øjne op for udviklingspotentialet i forældrenes forretning.

Min far er malermester, og sammen med min mor har han opbygget en sund og veldrevet farve- og interiørbutik i Aars. Jeg opdagede, at jeg kunne tilføre forretningen noget nyt ved at koble en specialiseret webshop med kvalitetskunstnerartikler på,” fortæller Christina Husk og fortsætter: ”Derfor startede jeg Kunstkompagniet.dk.”
Christina er lige som sin mor meget interesseret i bolig og indretning, så hun kan godt lide, at der ikke står så meget maling fremme i forretningen i Aars. I stedet er der opbygget en række inspirerende miljøer med forskellige tapeter og indretningsforslag – og oprindeligt også et lille hjørne med kunstnerartikler.

Christinas iværksætterhistorie er sådan set temmelig traditionel. Hun blev gravid og gik på barsel. Den store omvæltning i livssituationen satte tankerne i sving: Måske var det travle liv som designteknolog ikke optimalt, når hun blev centrum i en nystiftet småbørnsfamilie? Som mange andre barslende overvejede hun at starte en webshop med børnetøj. ”Den idé slog jeg dog hurtigt ud af hovedet igen, for da jeg betragtede den med mine professionelle øjne, gik det op for mig, at jeg ikke ville forsøge at basere min forretning på mit eget barns opvækst.”
I stedet brugte hun barnets sovende timer på at undersøge mulighederne for nethandel med kunstnerartikler, og her fandt hun et decideret hul i markedet. Hun undersøgte mulighederne for at skaffe egnede lokaler til lager og kontor, men jo dybere hun kom i sine undersøgelser, des tydeligere stod det for hende, at løsningen lå i forældrenes forretning i Aars.
”Her har vi i forvejen lagerplads. Vi har mulighed for at vise materialerne frem til både hobbykunstnerne og de professionelle kunstnere, som gerne lige vil føle på kvalitetsvarerne, før de tør købe,” forklarer hun, ”og så ligger der jo en vis sikkerhed i at arbejde med udgangspunkt i en eksisterende forretning, som har godt fat i det lokale marked.”

Webshoppen Kunstkompagniet.dk åbnede i efteråret 2008, og det har vist sig at være en rigtig god idé. ”I mange lokale farvehandler har man et lille hjørne med nogle ”sikre vindere” inden for kunstnerartikler. Man finder oftest discountlærreder, standardpensler og farver, som i bedste fald er god studiekvalitet. Det skyldes naturligvis, at en traditionel lokal farvehandel kun har en begrænset omsætning på kunstnerartikler, og at de væsentligste kunder er lokale hobbykunstnere,” forklarer Christina Husk.
I Kunstkompagniet.dk har Christina hele paletten fra billige begyndermaterialer til materialer i højeste kunstnerkvalitet. Christina er lagerførende i specielle spartler, pensler, shapere i alle tænkelige afskygninger, og det brede udvalg i webshoppen har haft en overraskende effekt. ”Der er begyndt at komme mange flere mennesker i vores fysiske butik. Der findes ikke butikker med et tilsvarende udvalg hverken nord eller vest for os her i landet, så hvor jeg regnede med at skulle drive en nicheshop på nettet, har jeg nu i stedet fået en bred kontaktflade med en lang række professionelle kunstnere,” fortæller Christina Husk.
Denne kontakt har også betydet, at interiørbutikken i Aars nu jævnligt er ramme om kurser og workshops, hvor de professionelle kunstnere lærer fra sig til deres hobby-kolleger.

Om Kunstkompagniet.dk med tiden vokser ud af forretningen i Aars, eller om generationsskiftet bliver komplet, må tiden vise. Foreløbig soler Christina Husk sig i glæden ved at kunne skabe en succesfyld forretning i en tid, hvor mange selvstændige har det vanskeligt.


Fakta:
Kunstkompagniet.dk åbnede i 2008 og er et år senere blandt landets mest velassorterede forhandlere af kunstnerartikler.
Christina Husk: 34 år, salgsassistent, designteknolog, mor til én.
Kunstkompagniet.dk er lige som interiørbutikken Houmann Inspiration et selskab under Houmann Holding.

Forslag til billedtekst:
”Fordi man vil det, bliver man også taget seriøst,” mener Christina Husk, stifter af Kunstkompagniet.dk

Kontaktperson:

Christina Husk

98 62 25 70

info@kunstkompagniet.dk

Afsender:

Kunstkompagniet.dk

Industrivej 5
9600 Aars

98 62 25 70

info@kunstkompagniet.dk

http://www.kunstkompagniet.dk