Fra Syrien til Danmark

06. oktober 2016   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Erindringsbog af Mona Hansen


Fra Syrien til Danmark er en erindringsbog af den syrisk-fødte Mona Hansen og omhandler forfatterens første leveår i Syrien og senere årene i Danmark, hvor hun kom til i 1958.

Mona Hansen er af en syrisk protestantisk familie, der var tilknyttet Dansk Østerlands Mission. Forfatterindens moder og fader var ansat som henholdsvis lærer på den danske pigeskole og som apoteker ved det danske hospital i Nebek i Syrien, hvor Mona Larsen selv får sin sygeplejerskeuddannelse. Med sin opvækst i et dansk kristent missionsmiljø i Syrien, giver Mona Hansen et unikt indblik i hvordan opvæksten i den lille landsby Nebek i Syrien adskiller sig fra den anderledes tilværelse hun senere oplever i Danmark.

Da Mona Hansen i 1958 kommer til Danmark møder hun Lasse, som hun sidenhen stifter familie med. Familien er nu bosiddende i Stenløse på Sjælland. Fra Syrien til Danmark er skrevet med tanke på børn og børnebørn, men er en frugtbar kilde til de, der ønsker at læse og forsøge at forstå, hvordan det har været at komme fra Syrien til Danmark for 50 år siden. Mona Hansen giver læseren et billede af Syrien fra før 1958, og er således en kilde til en forsvindende generation.

Fra Syrien til Danmark er et tilbageblik på et langt og begivenhedsrigt liv, med tråde til fortællinger fra og om forfatterindens syriske ophav og livet som syrisk indvandrer i den sidste halvdel af det 20. århundredes Danmark. 

 

Mona Hansen: Fra Syrien til Danmark

ISBN: 978-87-93382-38-1
Bogen er på 95 sider
Er udkommet d. 24 juni 2016
Pris: 150 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

 

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk