Forfattermøde på Tranquebar!

23. marts 2007   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Den libanesiske forfatter Hoda Barakat gæster Danmark, og i den anledning afholdes et interessant arrangement, hvor hendes roman ’Silkekvindens sang’ vil være i fokus. Mød op på Tranquebar kl. 19.00 til en berigende oplevelse!


Hoda Barakat i Tranquebar

Mandag d. 26 marts kl. 19.00

Oplev Mellemøsten i flere farver

Den libanesiske forfatter Hoda Barakat gæster Danmark, og i den anledning afholdes et interessant arrangement, hvor hendes roman ’Silkekvindens sang’ vil være i fokus. Romanen er både en fortælling om den barske virkelighed under Libanons borgerkrig, men også en historie om den arabiske kulturs rigdomme. ’Silkekvindens sang’ er Hoda Barakats tredje roman, men den første der udkommer på dansk. Den danske forfatter, Merete Pryds Helle, åbner aftenen med en introduktion, hvorefter Hoda Barakat vil fortælle om ’Silkekvindens sang’ og sine øvrige romaner.

Romanens hovedperson, Nicolas, genoplever sin barndom og ungdom i Beirut i 1980’erne, hvor byen blev ødelagt for tiende gang i sin 2500-årige historie. I en kælder i basaren, under sin fars stofbutik, genopbygger han, som en anden Robinson Crusoe, en ny tilværelse på ruinerne af den arabiske kulturs rigdomme, mens han mindes de to kvinder i hans liv, moderen og den kurdiske tjenestepige, der begge brød med en kultur, der havde låst dem fast.

Mød op på Tranquebar til en berigende oplevelse.




Med venlig hilsen

Rie Kooistra

Yderligere informationer fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15


Der er gratis adgang til arrangementet, Tilmelding til: Tranquebar
Borgergade 14
1300 København K
tlf. 33 12 55 12
mail@tranquebar.net

Kontaktperson:

Rie Kooistra

33 15 05 15

rie@underskoven.dk

Afsender:

Rie Kooistra

Hyskenstræde 10
1207 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk