Flying Superkids kommer tilbage til Fjordmarken.

16. august 2018   |   Foreningen Gymnastikgården  |  Flere pressemeddelelser

Det årlige besøg af superbørnene fra Aarhus er blevet en tradition.

Billetsalget til Flying Superkids´ 4 forestillinger i Aalborg er startet.

Opvisningerne kommer traditionen tro til at foregå i Flying Superkids telt på Fjordmarken, men derudover er der ikke meget, der er, som det plejer.

Flying Superkids besøger nemlig Aalborg med deres nye show, som i år byder på nye overraskelser. 


”Det er klart, at det burde være begrænset, hvor meget vi kan innovere på en vejrmølle, men det stopper os ikke. Vi kaster os hvert år ud i den kamp, som sammensætningen af et nyt show kræver, og vi ved, at Aalborgenserne er hårde dommere. VI har stamgæster i Aalborg, som har set vores show mange år i træk, og vi ved, at det dejlige ægteskab, som vi har med vores stamgæster, lynhurtigt hører op, hvis vi ikke overrasker dem,” udtaler Lars Godbersen, der er direktør for Flying Superkids.


Der ligger store forberedelser forud for årets forestillinger i Aalborg.

Lars og hans bror - koreografen Svend Godbersen - har også været vidt omkring for at samle inspiration til årets show: 


”Vi har set en masse forskellige forestillinger, vi har sågar være i Vegas og se 13 forestillinger på 6 dage. Det er helt utroligt, hvad man kan samle af ideer derovre, og derfor ved vi også, at vi virkelig lever op til vores egne ambitioner i år”. 

 

Børn ud i foreningerne.

Flying Superkids er medlemmer i en almennyttig gymnastikforening, og deres mission er at inspirere andre børn til bevægelse.

Derfor medbringer gymnastikbørnene et kæmpe aktivitetsland, når de kommer til Aalborg.

Dette bygges op ved siden af teltet på Fjordmarken og kommer til at indeholde alle mulige aktiviteter, som en del af billetten til forestillingen.


 ”Vi håber på, at børnenes begejstring for Flying Superkids vil inspirere dem til at tage en prøvetime i en af de mange lokale foreninger.

 Vi har en hel del af showet, som handler om at øve sig, før man bliver dygtig - for at forklare, at Flying Superkids ikke er vidunderbørn, men at de bare har øvet sig en hel masse. Vi håber, at det vil give de Aalborgensiske børn mere blod på tanden og få flere ud i foreningerne”.


Flying Superkids har 4 forestillinger der afholdes på Fjordmarken d. 2/9, 8/9 og d. 9/9.

Kontaktperson:

Søren Stoklund

26794964

Stoklund@flying.superkids.dk

Afsender:

Foreningen Gymnastikgården

Jernaldervej 41b
8210 Aarhus V

20133399

lars@flyingsuperkids.com

http://www.flyingsuperkids.com