Flying Superkids i Roskilde udsolgt på 24 timer

28. august 2019   |   Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

De flyvende superbørn fra Aarhus kommer til at optræde i et totalt fyldt kongrescenter i Roskilde. Alle billetterne til forestillingen er nemlig blevet solgt i løbet af de første 24 timer. Nu arbejder Flying Superkids på at finde flere pladser for at imødekomme efterspørgslen.

Når gymnasterne fra Flying Superkids fredag den 15. november optræder i Roskilde kongrescenter med højtflyvende spring og smittende livsglæde, bliver det i en fuldstændig fyldt sal. Truppen melder begejstret ud, at alle billetter til forestillingen er blevet revet væk på 24 timer.

  • Det er helt vildt sindssygt, at vi står med endnu en udsolgt forestilling efter et døgn. Vi oplevede det også i sidste uge med vores forestilling i Sorø, så det er vildt og nærmest et drømmescenarie for os, at vi nu oplever det igen i Roskilde, hvor det bare er gået helt enormt stærkt med billetterne. Bare inden for den første halve time var en fjerdedel af billetterne solgt. Så det er helt fantastisk, og vi er meget beærede over den kæmpe interesse, jubler Lars Godbersen, der søn af Flying Superkids’ grundlægger, Uwe Godbersen.

Billetterne til forestillingen i Roskilde blev sat til salg tirsdag den 27. august kl. 7.00. Kl. 10.00 samme dag var over 70% af billetterne solgt, og nu er forestillingen så helt udsolgt.  

Arbejder på at finde flere pladser for at imødekomme efterspørgslen

Med baggrund i dagens rekordsalg vil Flying Superkids nu arbejde på, om det er muligt at finde flere pladser til forestillingen, f.eks. ved at indsætte en ekstra tribune, for at imødekomme den store efterspørgsel. Lars Godbersen kan dog ikke garantere, at det lykkedes:

  • Det er klart, at der er flere parametre, vi skal have til at gå op, før vi kan indsætte en ekstra tribune. Derfor kan det også godt tage lidt tid. Men med den efterspørgsel på billetter vi oplever i Roskilde, så er det helt sikkert noget, vi vil arbejde hårdt på. Og vi håber inderligt, at vi finder en måde at få ekstra pladser på, så alle i Roskilde og omegn, der gerne vil se showet, men ikke nåede at købe billet, også får muligheden for det, fortæller han.

Flying Superkids er allerede i gang med at finde ud af, om de kan finde flere pladser i Roskilde. Så snart de ved om det kan lade sig gøre, sender de information ud til relevante medier, samt giver besked via deres Facebookside og i deres nyhedsbrev.

Praktisk Information:

Flying Superkids i Roskilde Kongrescenter

15. november 2019 kl. 18.30

Pressebilleder kan findes på: https://www.flyingsuperkids.com/presse/

Kontaktperson:

Didde Pedersen

40249056

dpe@flyingsuperkids.com

Afsender:

Flying Superkids

Jernaldervej 41B
8210 Aarhus V

https://www.flyingsuperkids.com/