Familien Reedtz-Thott på Gavnø Slot

23. april 2008   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Familien Reedtz-Thott inviterede i går til pressemøde i Riddersalen på Gavnø Slot i anledning af åbning for sæson 2008.

Pressemeddelelse

Gavnø fortsætter sin fremgang!

                23. april 2008

Familien Reedtz-Thott inviterede i går til pressemøde i Riddersalen på Gavnø Slot i anledning af åbning for sæson 2008. 

Gavnø-Fonden oplever en stadig større interesse for de aktiviteter og seværdigheder, som de besøgende kan opleve på Gavnø. Det betød i 2007 en fremgang i besøgstallet på 12.000. Der kan på nuværende tidspunkt ses en fremgang i antallet af bookede selskaber på 60 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det tegner lyst for sæson 2008.

Det er en historisk oplevelse at gå rundt blandt de smukke, gamle malerier og kunstgenstande på slottet, men Gavnø er i høj grad og en nutidig oplevelse, som byder på langt flere seværdigheder.

Årets tulipan 2007

Tulipanudstillingen er den i dag stadig Danmarks største af sin art og kendt i udlandet. Ikke to sæsoner er ens, men nye formationer af bede og farvesammensætninger skabes hvert år med flere end ½ million blomsterløg.

I slotsparken kan de besøgende hvert år stemme på netop den sort af tulipaner, som de mener bør kåres til Årets Tulipan. Det er altid et stort tilløbsstykke. Blandt de deltagende udtrækkes et antal vindere, som alle modtager friske og smukke blomsterløg.

·        Årets tulipan 2007 blev: ”Christmas Marvel” (mørk rosa)

·        Nr. 2 blev Rembrandt (lys rosa)

·        Nr. 3 blev tulipanen Queen of Night (næsten sort)

I 2007 deler hele 3 løgavlere førstepræmien, nemlig;

H. & H. Christensen, Vesterborg

Asger Frederiksen, Næstved

Erik Andersen, Højslev

Nye tiltag i 2008

Skjærsommer - Det idylliske bindingsværkshus Skjærsommer, der er beliggende midt i slotsparken, er blevet gennemgående renoveret. Skjærsommer blev bygget i 1846 som legehus til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott, som opvoksede på Gavnø. I huset udstilles for første gang en del af familiens private dukkesamling på over 3.000 dukker. Udstillingen er interaktiv og byder på en anderledes og sanselig oplevelse.

Konference- og selskabslokaler - Gavnø har foretaget en gennemgående restaurering af den gamle avlsbygning fra 1800-tallet, så man kan imødekomme den store efterspørgsel man har oplevet på selskabslokaler i historiske, autentiske og helt unikke omgivelser. Gulvene er beklædt med mere end 600 m2 egetræ og 8 speciel fremstillede lysekroner pryder loftets høje hvælvinger. Lokalet er indrettet med moderne møde- og konferencefaciliteter, og giver samtidig mulighed for at holde private fester og virksomhedsarrangementer.

Et bryllup afholdt i de nye selskabslokaler vil helt ekstraordinært give mulighed for at blive viet i det private slotskapel.

Nyt picnicområde – Gavnø kan derudover byde velkommen til et nyt picnicområde med grillplads i slotsparken, hvor de besøgende har mulighed for at nyde medbragte picnickurve.

Egne produkter – Gavnø har desuden tilføjet endnu et produkt til rækken af speciel produkter. Det er en kirsebær brændevin gæret og destilleret på ren kirsebær saft fra Gavnøs Kirsebær Plantage. Gavnø Æblecider, som er serveret i dag, Gavnø Honning og Gavnø Hjortepølse er allerede en realitet og flere er på vej. Produktet er skabt af de reneste råvarer, uden tilsætningsstoffer.

Kalender

7. juni:                        Gavnø Jubilæumsløb – de deltagende skal løse en antal sjove og udfordrende opgaver undervejs.

8. juni:                        Danmarks største veteranbilshow ”Gavnø Classic Autojumble og Concours de Charme” - www.gavnoe.dk

10. august:                 Danmarks sødeste hund afholdes i Gavnø Slotspark.

14.-16. november:       Julebazar på Gavnø Slot

Gavnø Facts

Gavnø Slot

Gavnø Slot er et helstøbt rokokoslot og indeholder en stor samling af antikviteter, hvilke kan ses i de smukke møblerede sale og værelser.

Malerisamling

Slottets imponerende samling af godt 1.000 malerier repræsenterer et bredt udsnit af Europas malerkunst i det 16., 17. og 18. århundrede, og udgør den største private samling i Nordeuropa.

Gavnø Slotspark

Gavnø Slotspark er Danmarks smukkeste have med mere end ½ million blomsterløg, en romantisk rosenhave med espallier, 16 store renæssance rosenbede og en sjov rosenlabyrint. I parken findes desuden sjældne arter af planter og træer. Slotsparken blomstrer på smukkeste vis helt hen til efteråret. I april og maj kan Danmarks største tulipanudstilling beskues, hvor førende danske og udenlandske løgavlere viser såvel nye som gamle løgsorter.

Sørøverland

I slotsparkens sydlige ende ligger Sørøverland – en anderledes og flot naturlegeplads med sørøveri som tema. Her findes udfordringer til de større og hygge til de små. Oplev blandt andet Det Store Sørøverskib med kanonhuller og galionsfigur, Sørøverlabyrinten, Udkigstårnet med udsigt over vandet, Sørøverlandgangen, Svævebanen og meget andet.

Skattejagt

Lad børnene gå på skattejagt med et spændende sørøverkort i slotsparken, klosterkirken og på slottet. Alle børn kan vælge mellem flotte ”skatte” i præmie.

Gavnø Klosterkirke

Klosterkirken fra 1400-tallet er Nordens mest farverige kirkerum og byder på helt fantastiske snitværker.

Sommerfugleland

I Sommerfugleland kan I opleve mere end 600 eksotiske sommerfugle, som flyver frit i det tropiske klima.

Café Tulipanen

Nyd Café Tulipanens veltilberedte mad og friskbagte kager enten indendørs med udsigt til slotsparken eller udendørs på terrassen i slotsparken.

Klappedyr - Afrikanske Bjerggeder, påfugle og Moskus ænder

Lad børnene komme helt tæt på de søde afrikanske bjerggeder og deres gedekid. I gedeanlægget er der mulighed for at klappe og bese samlingen af afrikanske bjerggeder på nærmeste hold. I slotsparken kan børnene møde vores tamme og søde Moskus ænder.

Nyt picnicområde

Medbragt mad og drikke kan nydes i det nye picnicområde med grill plads i slotsparken. Handicaptoilet forefindes ved indgangen, ligesom der forefindes ramper til kørestolsbrugere ved Café Tulipanen og Gavnø Klosterkirke.

Kørselsvejledning

GRATIS parkering på Gavnø

Gavnø ligger kun ca. 1 times kørsel fra København, 1 ¼ t. fra Odense, 1 ¾ t. fra Vejle og 2½ t. fra Århus.

Yderligere information og fotos

Yderligere information kan hentes på linket www.gavnoe.dk eller ved henvendelse til sekretær Christina Andersen på telefon 55 70 02 00.

Med venlig hilsen

Gavnø-Fonden

Kontaktperson:

Christina Andersen

55700200

adm@gavnoe.dk

Afsender:

Gavnø-Fonden

Gavnø 2
4700 Næstved

55700200

adm@gavnoe.dk

http://www.gavnoe.dk