FRA CORONA-TRÆT TIL LYSLEVENDE - Skru op for dit lys med selvkærlige ritualer

13. januar 2021   |   FEEL Publishing  |  Flere pressemeddelelser

I en tid som den, vi befinder os i nu, kan det for mange synes svært at bevare optimismen og holde den indre balance. Men med selvkærlige og spirituelle hverdagsritualer kan du selv skrue op for lyset i vintermørket og påvirke, hvordan du har det. En ny bog giver dig opskriften på, hvordan du skruer op for din energi og livsglæde, og finder mening og håb i en svær tid.

I Lyslevende – 25 selvkærlige ritualer til livsmestring og hverdagsmagi, der udkommer torsdag den 14. januar, giver Stine Schou Kvistgaard kærlig og kyndig vejledning i, hvordan vi med små selvkærlige ritualer kan skabe mere glæde og mening i selv den mest pressede hverdag, og hvordan vi kan folde os mere ud som mennesker.


Skru op for hverdagsmagien - og dit eget lys

Mange har oplevet 2020 som et år, hvor der blev skruet ned for rigtig meget. Corona har lagt en dæmper på det meste og har endda skabt stor utryghed. Men tiden hjemme og den begrænsede sociale kontakt har også givet os mulighed for at mærke efter og se sig selv på ny. Dette fokus bærer vi nu med os ind i det nye år.

”2020 har været hårdt for de fleste. Det har på mange måder været et mørkt år, og vi har nu mere end nogensinde brug for at skrue op for lyset igen. Bogen "Lyslevende" er netop skrevet til at skrue op for hverdagsmagien, men også til at skrue op for sit eget lys - indeni. Ved at bruge ritualerne, vil du hurtigt føle dig mere levende og opleve større mening i dit liv. Du vil stråle mere i kraft af at være lige præcis den, du er,” siger Stine Schou Kvistgaard.

De 25 selvkærlige hverdagsritualer i Lyslevende, giver dig 25 forskellige måder, du kan styrke kontakten til dig selv på, og bringe din spiritualitet mere ind i hverdagen. ”Skru op for kærligheden”, ”Måneritualer”, ”Beskyt din energi” og ”Loven om Tiltrækning” er blot nogle af de ritualer, hun indvier læserne i.

Øvelserne i bogen Lyslevende er udvalgt og udviklet af Stine selv. Det, de har til fælles, er, at de på en og samme tid skaber plads til den sensitive og spirituelle side – men på en meget jordnær facon.

”Jeg har selv savnet en form for livsmanual med konkrete og overskuelige 'overlevelses-' og udviklingsredskaber til det følende, sansende og intuitive menneske, jeg er. Bogen, jeg har skabt, er et opslagsværk af selvkærlige og spirituelle øvelser, der udvikler én eller guider én igennem de livssituationer, der fylder, som når vi lige nu står i en særligt udfordrende tid. Det er de redskaber, jeg gerne vil give videre til andre,” siger Stine Schou Kvistgaard.


Fra energiforladt til levende 

Stine Schou Kvistgaard kvittede for 5 år siden sit kommunikationsjob, som gjorde hende stresset og energiforladt. Sammen med sin mand og to små børn valgte hun at sige jobbet op, leje huset ud og flytte til en lille bjerglandsby i Andalusien. Månederne dér blev brugt til at mærke efter og finde ud af, hvordan hun kunne skabe et nyt liv mere i overensstemmelse med den, hun er.

Ved at bruge selvkærlige og spirituelle ritualer som meditation fandt hun skridt for skridt mere hjem i sig selv og kunne nu begynde at skabe fundamentet for et nyt liv med mere energi og overskud. Et liv hvor hun følte sig mere levende.

Opholdet i Spanien blev startskuddet til en ny karriere med fokus på meditation, kvindecirkler, coaching og spirituel mentoring, som nu også har ført en bog om selvkærlige ritualer, livsmestring og hverdagsmagi med sig.



3 gode råd :

Kom godt i gang med selvkærlige ritualer under lockdown


Fokuser på DIG med god samvittighed

Alting starter med dig. Når du giver dig tid og rum til at fokusere på DIG, øger det din trivsel, og du bliver den bedst mulige udgave af dig selv. Når du har det godt, kan du tilmed bedre være noget for andre. Så selv hvis I er mange sammen i hjemmet lige nu, så insister på et åndehul, hvor du kan være helt for dig selv.


Vær realistisk

Start ritualerne i det små, og undgå bevidst at gøre det til et stort projekt. Det skal være overskueligt for dig at komme i gang, så start med at afsætte blot 5-10 minutter hver dag til dit ritual. Lad det ikke være en hindring, at der ikke er den perfekte zen-stemning omkring dig, eller at du ikke er færdig med det praktiske (det bliver du alligevel aldrig). Det er langt bedre, at du sætter dig ned og laver dit ritual midt i vasketøjet, end at du ikke får det gjort.


Lav kærlige remindere

Giv dig selv kærlige puf til at lave dine ritualer ved at skrive en kærlig note til dig selv, eller læg ”Mit selvkærlige ritual” ind i din kalender. Forsøg at lave dine ritualer på cirka samme tidspunkt, fordi det hjælper dig ind i en rytme.




Om bogen

Titel: Lyslevende – 25 selvkærlige ritualer til livsmestring og hverdagsmagi

Forfatter: Stine Schou Kvistgaard

Genre: Selvudvikling, spiritualitet

Udgivelsesdato: 14. januar 2021

Vejledende pris: 299,- kr.

Sider: 270

ISBN: 978-87-972681-0-0

Kan købes hos: Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.stinekvistgaard.com

Kan rekvireres med lydfiler til bogen på www.stinekvistgaard.com.


Pressefotos og udtalelser om bogen kan rekvireres på stine@feelcompany.dk og www.stinekvistgaard.com

Stine Schou Kvistgaard stiller gerne op til interview og leverer også gerne materiale i form af guides, blogindlæg eller

artikler.