FLYVENDE SUPERBØRN VENDER TILBAGE TIL NAKSKOV

29. august 2018   |   Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

FLYVENDE SUPERBØRN VENDER TILBAGE TIL NAKSKOV

 

Flying Superkids indtager Nakskov Idrætscenter med hæsblæsende underholdning, masser af nye numre og et kæmpe lysshow til november. Arrangørerne forventer fart på billetsalget. 

Nakskov tog så godt mod Flying Superkids i 2017, at superbørnene næsten ikke har kunnet vente med at komme tilbage. 

De optræder derfor i Nakskov Idrætscenter den 17. november som en del af deres efterårsturné. Flying Superkids medbringer et væld af showteknik og et kæmpe lysshow, omdanner hallen til en fuld udrustet ”showarena”, og derefter går det løs med superbørnenes verdensberømte blanding af gymnastik, akrobatik, spring, dans, masser af højt humør og fed musik.

 

”Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage til Nakskov. Vi var der sidst i 2017, og der var der jo nærmest landskampstemning, så det ser jeg og superbørnene frem til at opleve igen. Sidste gang var vi så heldige, at billetterne var udsolgt længe før forestillingen, og det er selvfølgelig på grund af den store efterspørgsel, at vi har valgt at komme igen” fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids. 

 

“Superbørnene” lægger hvert år stor vægt på fornyelse af forestillingen. Over vinteren og foråret har de for fuld gas trænet og udviklet på en masse nye numre til forestillingen, som nu er klar til at blive vist frem for publikum over hele landet.

 

Flying Superkids har premiere på deres efterårsturné i Varde den 12. oktober, og når i løbet af deres turné i oktober og november at besøge 16 byer.

Billetsalget til forestillingen er netop gået i gang på www.flyingsuperkids.com.

 

 

PRAKTISK INFO:

Flying Superkids i Nakskov

17. november kl. 16.00

Billetter på www.flyingsuperkids.com

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontaktperson:

Søren Stoklund

26794964

Stoklund@flying.superkids.dk

Afsender:

Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids

Jernaldervej 41
8210 Aarhus V

20133399

jens@flying.superkids.dk

http://www.flyingsuperkids.com