FLYVENDE SUPERBØRN KOMMER TIL FREDERIKSHAVN

21. august 2018   |   Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

Flying Superkids indtager Arena Nord med hæsblæsende underholdning, masser af nye numre og et kæmpe lysshow til oktober. Arrangørerne forventer fart på billetsalget.

Det er rigtig længe siden at Flying Superkids sidst optrådte i Frederikshavn, men nu er ventetiden slut.

De optræder i Arena Nord den 21. oktober som en del af deres efterårsturné. Flying Superkids medbringer et væld af showteknik og et kæmpe lysshow, omdanner hallen til en fuld udrustet ”showarena”, og derefter går det løs med superbørnenes verdensberømte blanding af gymnastik, akrobatik, spring, dans, masser af højt humør og fed musik.

 

”Vi glæder os rigtig meget til at besøge Frederikshavn. Det er første gang nogensinde at vi skal optræde i Arena Nord, og vi er selvfølgelig spændte på om der er lokal opbakning til arrangementet. Heldigvis er der altid masser af besøgende ved vores forestillinger i Aalborg om sommeren, så vi regner bestemt med at der bliver kanon stemning og ikke mindst fyldt på tribunerne” fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids. 

 

“Superbørnene” lægger hvert år stor vægt på fornyelse af forestillingen. Over vinteren og foråret har de for fuld gas trænet og udviklet på en masse nye numre til forestillingen, som nu er klar til at blive vist frem for publikum over hele landet.

 

Flying Superkids har premiere på deres efterårsturné i Varde den 12. oktober, og når i løbet af deres turné i oktober og november at besøge 16 byer.

Billetsalget til forestillingen i Frederikshavn er netop gået i gang på www.flyingsuperkids.com.

 

 

PRAKTISK INFO:

Flying Superkids i Frederikshavn
21. oktober kl. 14

Billetter på www.flyingsuperkids.com

Kontaktperson:

Søren Stoklund

26794964

Stoklund@flying.superkids.dk

Afsender:

Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids

Jernaldervej 41
8210 Aarhus V

20133399

kat@flyingsuperkids.com

http://www.flyingsuperkids.com