Europamester viser simpel, grøn og effektiv rengøring

14. marts 2017   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

Henrik ”Store” Larsen præsenterer, på SportsFair i Fredericia, et nyskabende koncept for bedre hygiejne og indeklima

I morgen, den 15. marts, åbner SportsFair 2017 – fagmessen for sports- og fritidsfaciliteter.
Blandt de udstillere, der glæder sig til kick-off, er Henrik ”Store” Larsen, en af Danmarks EM-helte fra 1992.

Henrik Larsen er i dag engageret med virksomheden ACT.Global A/S, en virksomhed der har specialiseret sig i at skabe rene og sunde indemiljøer i svømmehaller, omklædningsrum, fitnesscentre med videre. Derfor er de besøgende på SportsFair også en yderst relevant og interessant målgruppe for ACT.Global.

Svømmehaller er for eksempel et sted, hvor der kommer rigtig mange mennesker igennem hver dag – og alle efterlader de sig hudfedt, snavs, hår og bakterier. Dette stiller store krav til rengøringen, konstaterer Henrik Larsen.

En del af ACT.Globals løsning er oftest en behandling af overfladerne, i eksempelvis baderum, med ACT CleanCoat. Det er coating, der bruger en fotokatalyse til at gøre overfladerne selv-desinficerende i op til 12 måneder. Med andre ord eliminerer overfladerne aktivt de bakterier, vira og svampesporer, de kommer i berøring med. Som en bonus betyder det også, at snavs og sæberester har meget svært ved at binde sig til overfladerne, og derved mindskes/fjernes behovet for rengøring med krasse kemikalier.

Løsningen gør, at den vedligeholdende rengøring primært forgår med saltvand. Det er dog ikke helt almindeligt saltvand, men ACT ECA Cleaner, som dannes ved elektrolyse af vand og ACT ECA salt. Det er således et helt naturligt, effektivt, PH neutralt og mildt rengørings- og desinficerende middel, som også kan bruges på bassinkanten, uden risiko for at skade vandkvaliteten i poolen. Den forenklede rengøringsprotokol gør, at der spares meget tid på den daglige rengøring.

- Vi har blandt andet samarbejdet med svømmehaller i Virum, Helsingør og Randers - alle disse steder har vi haft overbevisende positive resultater. Det er blandt andet dé gode historier, som vi glæder os til at fortælle fagfolkene på SportsFair, slutter Henrik Larsen.

SportsFair finder sted den 15.-16. marts i MESSE C Fredericia. Se evt. mere på www.sportsfair.dk.


 

Kontaktperson:

Projektleder Hanne Iversen

75922566

hi@messec.dk

Afsender:

Projektleder Hanne Iversen

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk