Er du Danmarks hurtigste strikker?

23. august 2016   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

Nordens største kreative messe i Fredericia sætter scenen for ”DM i Hurtigstrik”

Der bliver rødglødende strikkepinde på den store scene i MESSE C Fredericia, når Kreative Dage i samarbejde med Alt om Håndarbejde har premiere på DM i Hurtigstrik.

Det hele foregår lørdag den 29. oktober klokken 14-15, hvor der afvikles en indledende runde og herefter finale for de allerskrappeste lynstrikkere. Der strikkes i præcis fem minutter pr. runde, og det hele styres af Koushi, den kendte tv-vært fra Den Store Strikkedyst.

Vinderen af titlen som Danmarks hurtigste strikker kan, ud over æren, se frem til et gavekort på 5000 kroner til Stof 2000. Alle får dog noget ud af at stille op, for der er lækre kreative goodiebags til alle de modige deltagere.

MESSE C og Alt om Håndarbejde har sammensat en yderst kompetent dommertrio til at kåre vinderen. Det er Charlotte Kaae (By Kaae), Vivian Jürgensen (Tante Grøn), og Margit Feddersen (strikkeansvarlig hos Alt om Håndarbejde).

Så er du hurtig på pindene – eller kender du én, der er – så gå ind på www.altomhaandarbejde.dk eller www.kreativedage.dk og tilmeld dig DM i Hurtigstrik, som naturligvis afvikles i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Kreative Dage finder sted i MESSE C Fredericia den 28.-30. oktober 2016 – se evt. www.kreativedage.dk.


• BILLEDTEKST:
DM i Hurtigstrik 2016 finder sted på Kreative Dage i MESSE C Fredericia. Det er Koushi – den kendte tv-vært fra Den Store Strikkedyst – der styrer løjerne på den store scene.

 

Kontaktperson:

Messechef Lars Søndergaard

75922566

ls@messec.dk

Afsender:

Messechef Lars Søndergaard

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk