Er det sangen, sangeren eller stemmen, der vinder Melodi Gran Prix?

14. maj 2013   |   Klaus Møller Voice Studio  |  Flere pressemeddelelser

Får vi store vokale præstationer og oplevelser, når vi i denne uge lytter til alle sangene fra dette års Melodi Gran Prix. Og hvad er det vi stemmer på? Sangen, stemmen eller sangeren.

Kære Journalist

Måske er én af grundene til at vi aldrig synes, at det er den rigtige sang, der vinder Melodi Gran Prix, at vi hver især, lytter efter 3 forskellige ting i de forskellige bidrag.

Nogle lytter til selve sangen, altså melodi og tekst. Andre lytter til sangeren, altså stemme og performance
Og andre lytter til stemmen, altså sangerens sound og hvordan sangeren bruger sin stemme.

Nordeuropas førende stemmetræner, Klaus Møller, siger om 3 af bidragene i 2013, med afsæt i bidragets største styrke - SANGEN, SANGEREN, STEMMEN - set med professionelle øjne.

SANGEN:
Danmark: Only Teardrops sunget af Emmilie de Forest

Stemmen er uskolet og har en moderne sound med små effekter som knirkelyde og stemmeknæk.
Stemme er dyb og ligger i et komfortabelt toneleje. Fraserne er korte og melodien er lige-ud-af-landevejen og stiller derfor ikke store krav til sangeren.

Kun én gang bliver der sunget en frasering, altså en udsmykning af selve melodien, der hvor sangeren ofte vil synge yeah, ohh eller noget andet. Teksten er selvfølgelig på engelske, men man kan stadig godt høre at sangeren ikke har engelske som sit modersmål.

SANGEREN
England: Believe In Me sunget af Bonnie Tyler

Stemmen kender de fleste og derfor er der en stor del af genkendelsens glæde.
Stemmen er hærget og lidt hæs. Tyler er berømt for at have haft stemmeproblemer igennem det meste af sin karriere og har flere gange fået fjernet knuder på stemmelæberne.

Tyler synger en sang med et lille toneomfang og laver ingen fraseringer, som vi ellers er vant til i popmusik i dag. Sangen har kun få lange toner, hvor Tyler for lov til at vise sin stemmepragt.

STEMMEN:
Sverige: You sunget af Robin Stjernberg

Robin Stjernberg blev nummer 2 i Sveriges tv-sangkonkurrence Idol i 2011 og imponerede allerede dengang dommerne og seerne med sin store og meget fleksible stemme.

I sangen You viser Stjernberg igen, at han mestre at synge i et meget stort omfang, synge lange fraser og ikke mindst frasere sig igennem de meget svære passager, der er i sangens omkvæd. I versene viser Stjernberg at han har et meget stort register at synge med, og at han kan synge både meget svagt og meget kraftigt


Der kan selvfølgelig ses på alle de andre bidrag udfra de samme kriterier - og hvert bidrag har helt sikkert styrke. Derfor bliver det også både spændende og interesant at se om det bliver sangen, sangeren eller stemmen, der løber med sejren på lørdag.

 

Klaus Møller
Klaus Møller er en af de førende stemmepædagoger og sanglærere i Danmark og Nordeuropa. I mere end 25 år har han arbejdet med stemmetræning og har haft fornøjelsen af at undervise skuespillere, politikere, virksomhedsledere, tv-speakere, præster, coaches og andre, som bruger talestemmen i deres professionelle liv.

Ligesom han dagligt træner sang og sangteknik med en lang række sangere - herunder også en stor del popsangere. 

Klaus Møller underviser 1-1, holder foredrag, har siden 1997 været tilknyttet Det Ny Teater som Vocal Coach og er også tilknyttet Det Kongelige Teater som stemme- og sangtræner.

Klaus Møllers store indsigt i hvordan stemmen fungerer gør, at han ofte bliver anvendt som stemmespecialist ved casting af roller på danske teatre, ligesom han ofte står for at foreberede skuespillere og sangere på nye roller.

I erhvervslivet er Klaus Møller ofte manden der coacher ledere og andre i, hvordan man får en professionel stemme og hvordan stemme, kropssprog og performance spiller sammen.

Klaus er endvidere den mest benyttede vocal coach i Danmark og har coachet forestillinger på en lang række teatre (læs mere om vocal coaching her).

Sammen med sin engelske kollega Matthew Reeve driver Klaus konsulent- og undervisningsvirksomheden Reeve & Møller – Professional Voice Consultancy, som har specialiseret sig i at uddanne og certificere sang- og stemmepædagoger, i England, Tyskland og Danmark.

Klaus underviser i Klaus Møller Voice Studio på Østerbro i København men har også privatelever i London og Berlin.

Igennem nogle år har Klaus undervist på kurser for Dansk Skuespillerforbund, Det Danske Musicalakademi og Det Danske Filmskuespillerakademi. I dag er Klaus mentor på teater- og musicallinien på Talentakademiet og sidder i Advisory Board for Estill Voice International.

Venlig hilsen

Klaus Møller Voice Studio

Kontaktperson:

Martin

7199 5332

presse@voicestudio.dk

Afsender:

Klaus Møller Voice Studio

Svanemøllevej 25, Annekset
2100 København Ø

7199 5332

info@voicestudio.dk

http://www.voicestudio.dk/