Energieffektive vinduer i klassisk dansk design

22. januar 2010   |   CE Vinduer  |  Flere pressemeddelelser

Bygningsreglementets skærpede energisparekrav træder i kraft 1. februar, dermed er de klassiske danske trævinduer dømt ude af nybyggeriet. For dem, der ønsker at forene æstetikken med moderne miljø- og energiegenskaber, hedder løsningen Danline 70/116 fra CE Vinduer

Bygningsreglementets skærpede energisparekrav træder i kraft 1. februar, dermed er de klassiske danske trævinduer dømt ude af nybyggeriet. For dem, der ønsker at forene æstetikken med moderne miljø- og energiegenskaber, hedder løsningen Danline 70/116 fra CE Vinduer

Næsten halvdelen af den energi, der bruges til opvarmning af bygninger i Danmark, forsvinder som varmetab gennem vinduer og døre. Det er især rammer og karme, der skaber problemer, for de isolerer dårligere end glasset.
Med de skærpede energikrav og kravet om CE-mærkning, som Bygningsreglementet stiller fra 1. februar, er byggeindustrien sat under pres for at udvikle vinduer, som lever op til de krav, som i øvrigt skærpes yderligere i 2015 og 2020. Formålet med de skrappe krav er naturligvis at sikre, at fremtidens bygninger taber mindre energi og dermed udleder mindre CO2.
Kravene betyder, at det traditionelle, danske trævindue med stort lysindfald ikke længere må anvendes i nybyggerier. Årsagen til at mange danskere hidtil har afvist de moderne og mere miljøvenlige PVC-vinduer, som ellers bruges overalt i de øvrige lande i Europa, skal findes i, at det hidtil har været svært at finde PVC-vinduesprofiler, som er slanke nok til at passe ind i det danske byggedesign og dermed sikre det store lysindfald, vi sætter så stor pris på i Skandinavien.

Slanke og stærke profiler
Det nye danske vinduesfirma CE Vinduer med hovedsæde i Roslev ved Skive kommer nu de danske boligejere til undsætning og præsenterer en helt ny produktserie, Danline 70/116, der på alle måder forener dansk design med det moderne vindues energispareteknik.
Danline 70/116 (70 mm ramme og 116 mm karm) er udviklet og fremstillet af Europas førende producent af vinduesprofiler, VEKA, og systemet er kendetegnet af de slanke profiler, der gør, at vinduerne imødekommerde æstetiske ønsker hos selv den mest kræsne, danske boligejer.

Længere levetid
Som noget helt nyt leveres også de udadgående vinduer med to tætninger, som holder kulde, fugt og træk effektivt ude. Ved siden af de isolerende egenskaber er VEKA’s vinduesprofiler karakteriseret ved den fornemme materialekvalitet, der giver stabilitet, langsigtet funktionsdygtighed og en ekstrem lang levetid.
- Danline 70/116 er beviset på, at det kan lade sig gøre at forene forbrugernes krav om design og energiegenskaber i ét produkt. Dørene og vinduerne er forberedt til de kommende stramninger af Bygningsreglementet, og der er oven i købet tale om elementer i en fornuftig prisklasse – også når vi udelukkende taler om anskaffelsessummen. Regner man de sparede energikroner i vinduernes lange levetid med ind i budgettet, er der tale om en rigtig god investering – faktisk vil det nok for mange være den bedste investering, de nogensinde kommer til at gøre, siger CE Vinduers import-eksportchef Leon Jensen, der med Danline 70/116 ser frem til at levere rigtig mange bidrag til danskernes kamp mod både global opvarmning og finanskrise.

BILLEDTEKST:
Dansk vinduestradition med slanke profiler og f.eks. bondehusvinduer har hidtil gået meget dårligt i spænd med energibesparelser. Nu forener CE Vinduer med produktserien Danline 70/116 det danske design med moderne energispareteknik.

Kontaktperson:

Leon Jensen

2758 7277

lj@cevinduer.dk

Afsender:

CE Vinduer

Østerled 11
7870 Roslev

2758 7277

ce@cevinduer.dk

http://www.cevinduer.dk