Det helt personlige julekort fra Fotogaven.dk

28. november 2009   |   Fotogaven.dk  |  Flere pressemeddelelser

CMC Pejse fra Silkeborg har introduceret et splinternyt program af gaspejse, Trimline. Uden behov for tilslutning til skorsten og med stringente og stilrene linjer er det nu nemt og ligetil at indrette hjem og rum med en smuk, energirigtig og dragende varmekilde – uanset hvor i huset man ønsker at bibringe byggeriet den naturlige og romantiske stemning, som åben ild skaber.

Det helt personlige julekort

Julekort fra Fotogaven.dk - så kan julen ikke blive mere dansk

Kort til venner og familie hører til blandt de faste, danske juletraditioner, og for mange betyder julekortet i dag mere end tidligere. Resten af året bruger vi mest mail, sms og måske mobiltelefonen, når vi kommunikerer med hinanden, men op mod jul sidder traditionerne så dybt i os, at vi foretrækker den personlige måde at ønske vore kære en glædelig jul og et godt nytår.
Og det behøver ikke at være hverken besværligt, dyrt eller særlig tidskrævende at glæde dem, man holder af, med en meget personlig julehilsen. Med hjælp fra den helt nye webbutik Fotogaven.dk kan du nemlig på en nem og simpel måde kreere flotte julekort med dine egne billeder.
I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for din kreativitet, men du finder masser af gode ideer og inspiration på fotogaven.dk – f.eks. har en af tegnerne bag animationsfilmhittet ”Æblet og Ormen”, Christen Bach, leveret en serie af unikke og sjove illustrationer til fotogaven.dk. De kan nemt bruges som skabeloner til det personlige julekort med dit eget motiv, og vær så god: Resultatet vil ikke være mindre end professionelt!

Service og forbrugersikkerhed
Fotogaven.dk skiller sig ud fra de mange andre websites med online-bestilling af kort og andre fotogaver, ved, at Fotogaven.dk råder over sit eget professionelle fotolaboratorium i Randers, hvor medarbejderne har stor erfaring med at løse opgaver for professionelle fotografer. Denne høje kvalitet af fotoarbejde kommer nu også kunderne hos Fotogaven.dk til gavn.
For kunderne vil det naturligvis også være ekstra betryggende at vide, at de varer, der er bestilt, faktisk befinder sig i Danmark og at der også rent fysisk findes et dansk firma, man kan kontakte og få den service og forbrugersikkerhed, det giver. Alligevel kan prisniveauet på Fotogaven.dk sagtens tåle sammenligning med konkurrenterne, der benytter de store udenlandske fotolaboratorier.
Manden bag Fotogaven.dk, Jan Rasmussen, har testet webbutikkens funktioner grundigt af, inden åbningen den 1. december. Det betyder, at kunderne har adgang til den bedste og mest funktionelle software indenfor hvert produktområde. Selvom man ikke absolut føler, at man er en ørn til det med mus og tastatur, vil det pludselig være den letteste sag i verden at beskære, redigere og farvejustere ens egne billeder, så de tager sig perfekte ud, når varerne nogle dage senere dumper ind i postkassen derhjemme.

Fotogaver af alle slags
Julekortene er kun en lille del af den omfattende serie af fotogaver, som Fotogaven.dk tilbyder.
En af de oplagte ideer til at placere under juletræet er at få gengivet sit yndlingsmotiv på canvaslærred færdigmonteret på blindramme. Det vil give billedet et maleriagtigt look.
Hvad med en kalender til det nye år med et personligt billede til hver måned? Eller en flot collage, hvor man kombinerer mange indtryk fra ferien eller en anden fælles oplevelse?
Listen over kreative gaver er lang, og omfatter blandt andet også: Hagesmækker, krus, musemåtter, puslespil, solskærme, sparebøsser, t-shirts, vinetiketter, ølbrikker…

Fotobøger
Hvorfor ikke gøre noget ekstra ud af opbevaringen af dine minder? Med en fotobog kan du samle dine billeder fra festen ferien eller hverdagen i en kreativ bog med autentisk stemning, og det hele kan gøres med ganske få klik – ja, faktisk med et enkelt, hvis du vælger at lade programmet sætte billederne ind for dig. Der vil så hurtigt og ganske automatisk blive opbygget en flot fotobog til dig, som du efterfølgende kan redigere i eller indsætte tekst på hver enkelt af siderne.
Frem til jul har Fotogaven.dk i øvrigt ekstra gode tilbud på netop fotobøger til de kunder, som tilmelder sig virksomhedens nyhedsbreve. Udover at de med tilmeldingen vil være de første til at modtage informationer om nye tilbud og nye muligheder, får de her og nu adgang til en ekstra rabat på den første ordre på fotobøger i det praktiske og taskevenlige 15 x 15 format.

Billedtekst:
En af tegnerne bag den populære animationsfilm ”Æblet og Ormen”, Christen Bach, har designet de sjove og unikke illustrationer, som stilles til rådighed for online-kunderne hos Fotogaven.dk

Kontaktperson:

Jan Rasmussen

86812111

post@danskdigitallab.dk

Afsender:

Fotogaven.dk

Helstedvej 13B
8900 Randers

72170311

info@fotogaven.dk

http://www.fotogaven.dk