Den bedste hjælp til haven

27. marts 2009   |   Plantetorvet.dk  |  Flere pressemeddelelser

Inderhaveren af Plantetorvet.dk hjælper gratis private med at finde den bedst egnede anlægsgartner eller havearkitekt til deres projekter.

Hvis man skal lave en større omlægning af haven, får man ofte brug for hjælp fra fagfolk. Men hvordan finder man ud af, hvem der kan give den bedste hjælp? Det spørgsmål er Bjarne Schou Andersen fra Plantetorvet.dk efterhånden stødt på så mange gange, at han har oprettet en hjemmeside, der giver svaret.


Via siden www.finddingartner.dk tilbyder han hjælp til at vurdere konkrete haveprojekters omfang. Han hjælper med at udvælge den rigtige mængde af planter, og han hjælper med at hente tilbud hjem fra tre forskellige kompetente anlægsgartnere.

”Som planteskole har vi en tæt kontakt med anlægsgartnerne, og vi ved, hvilke typer projekter de forskellige anlægsgartnere er specialiseret i. Det er den viden, vi gerne vil dele med havefolket,” fortæller Bjarne Schou Andersen, der ser den ny service som en del af sin kundepleje.

Tjenesten er helt gratis og uforpligtende. Der er ingen form for binding på brugen af hjemmesiden – man er i sin gode ret til at takke nej til alle forslag.

Kontaktperson:

Bjarne Schou Andersen, gartner og jordbrugsteknolog

8657 7557

bsa@plantetorvet.dk

Afsender:

Plantetorvet.dk

http://www.plantetorvet.dk