Dansker i selskab med Virgin-stifter Richard Branson og Hollywoodstjerne Will Smith

25. september 2017   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

Hollywoodstjernen Will Smith og milliardæren Richard Branson får selskab af en dansker, Selina Juul, på årets Nordic Business Forum med 7.500 tilskuere. Samtidig indtager Juul førstepladsen på listen ”Top 20 Responsible Leaders in Northern Europe”.

Både den amerikanske vicepræsident Al Gore, Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger og medstifter af The Huffington Post Arianna Huffington har talt på Nordic Business Forum kongres i Helsinki de seneste år.

I år er blandt talerne Hollywood-skuespilleren Will Smith og milliardæren og stifter af Virgin Group Sir Richard Branson – men også en dansker, stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul, taler på Nordic Business Forum. Hun interviewes om Danmarks kamp mod madspild på Nordic Business Forums scene i Helsinki den 3. oktober af CNN-værten Richard Quest foran et publikum af 7.500 tilskuere fra over 30 lande.

Endvidere er stifter af den danske bevægelse mod madspild, Selina Juul, af publikationen Nordic Business Report blevet anbragt på førstepladsen på listen over ”Top 20 Responsible Leaders in Northern Europe”. Listen omfatter 20 nordiske ledere, som har udmærket sig ved stort fokus på bæredygtighed, nytænkende ideer og grøn vækst. De 20 udvalgte ledere er fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Estland, Letland, Litauen og Rusland.

På listens andenplads findes den norske stifter og bestyrelsesformand af Stormberg, Steinar J. Olsen, en tøjvirksomhed hvori 25% af de ansatte kommer fra uprivilegeret baggrund og hvorfra 1% af overskuddet går til velgørenhed. På listens tredjeplads findes den svenske entreprenør Malin Cronqvist, stifter af organisationen Help to Help, som siden organisationens start i 2014 har hjulpet med uddannelse til over 100 studerende, hvor 41 af dem er blevet færdiguddannet.

Bevægelsen Stop Spild Af Mad, som blev stiftet af Selina Juul for over 9 år siden og bragte fokus på madspild i Danmark, er i dag også en kendt spiller i udlandet, senest ved TV-udsendelser om bevægelsens arbejde på bl.a. BBC og CNN. Teaseren fra BBC-udsendelsen har fået over 29 millioner visninger på Facebook og bragte positiv international opmærksomhed på Danmarks kamp mod madspild.

 

 

__________________________________

 

Yderligere information:

Link til Nordic Business Forum:

https://www.nbforum.com/nbf2017/

 

Link til Nordic Business Report's ”Top 20 Responsible Leaders in Northern Europe”.

https://www.nbforum.com/top-20-responsible-leaders/

 

Link til pressebilleder af Nordic Business Forum:

https://nordicbusinessforum.kuvat.fi/kuvat/nbforum2016-press/

 

Kontakt - Nordic Business Forum:

Anniina Turunen Head of Communications & PR, Nordic Business Forum
tlf. (+358) 505 63 60 25
anniina.turunen@nbforum.com

 

 

Pressekontakt - Stop Spild Af Mad:

Pressetelefon 40 72 06 01 - presse@stopspildafmad.org - www.stopspildafmad.org

 

Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild målt på antal af danske og internationale medieomtaler, antal af aktiviteter og antal af følgere på sociale medier. Stop Spild Af Mad blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragt Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad's formål er at arbejde nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.