Danmarks største veteranbilshow på Gavnø Slot

01. juni 2010   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Danmarks største veteranbilshow med omkring 1.000 klassiske køretøjer er udstillet i den smukke slotspark. Oplev indbegrebet af dansk entusiame, når Gavnø Slotspark omdannes til et mekka af smukke køretøjer, smukt udklædte deltagere i tidstypisk tøj, konkurrencer, sæbekassevæddeløb for børn og meget mere. Sønd 6/6 kl. 10-17. Gratis parkering.

Classic Autojumble & Concours de Charme på Gavnø Slot

              

Gavnø Slot og den smukke slotspark danner ramme om Danmarks største veteranbilshow

 

Gavnø Classic Autojumble og Concours de Charme afholdes med deltagelse af omkring 1.000 køretøjer, herunder veterankøretøjer, klassiske køretøjer, sportsvogne, motorcykler, knallerter, cykler samt diverse mærkeklubber. Dertil kommer stumpe-markedet, hvor der altid er mange gode ting at finde.

I Concours de Charme præmieres det køretøj med deltagere, som på bedste vis udgør en helhed med hensyn til køretøj, tidstypisk påklædning og fremtoning. Køretøjerne opdeles i klasserne før og efter 1940, veteranmotorcykler, knallerter samt cykler. Bedømmelsen foretages af et sagkyndigt dommerpanel med deltagelse af bl.a. Jens Winther (mangeårig Le Mans deltager) og Ole Vejlund (veteran fra Roskilde Ringen). Desuden præmieres den bedste klubstand.

Der dystes om fine pokaler. Dagens speaker er Dennis Johannesen. Der er sædvanen tro lagt op til en dejlig dag i selskab med entusiaster og deres flotte køretøjer. Gavnø har gode faciliteter for deltagere og publikum.

 

Program

Kl. 10.00                       Classic Autojumble 2010 åbnes for publikum

Kl. 10.30 – 12.00           Dommerne inspicerer deltagerne i Concours de 
                                   Charme

Kl. 13.30                       Finaledeltagerne opstilles

Kl. 14.00                       Finalen afholdes

Kl. 16.00                       Præmieoverrækkelse med fanfarer af glastrompetister

Børnenes fest

 

Sæbekasse væddeløb, hoppeborge, skattejagt og Sørøverland for alle børn.

Gratis parkering

Der er gratis parkering for de besøgende.

Tid og sted

Søndag den 6. juni fra kl. 10-17. Gavnø Slot og Gavnø Slotspark, Gavnø 2, 4700 Næstved, www.gavnoe.dk

Entré

Voksne kr. 115, Børn (4 - 11) kr. 50