Danmarks største tulipanfestival

08. maj 2013   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Flere hundrede tusinder af fantastiske tulipansorter blomstrer netop nu i slotsparken på Gavnø Slot.

En stor kreds af førende løgavlere fra Danmark, Holland og England fremviser deres ypperste præstationer indenfor forædlingens kunst af såvel nye som gamle løgsorter. Det er et helt ubeskriveligt syn, at se de mange tusinde tulipaner arrangeret i fantastiske effekter og farvespil, udtaler Helle Reedtz-Thott, direktør i Gavnø-Fonden.

Nyheder

Et nyt bed er inspireret af Barokkens stramme linjer, som i det oprindelige haveanlæg fra 1700 tallet var den stil, der blev brugt. Parken var inddelt i firkanter med stramme bede og hække. I det nyetablerede ”Herskabsgartneriet”,
vil blive dyrket et væld af forskellige grøntsager, blandet med blomster. Vores inspiration til også at have blomster i gartneriet er hentet fra de franske Potager, som er urtehaver med både spiselige afgrøder og blomster til snit,
fortæller Helle Reedtz-Thott. Afgrøderne fra gartneriet vil kunne nydes af parkens publikum, da de indgår i slottes café. 

Årets Tulipan konkurrence

Parkens besøgende kan vinde sækkevis af deres favorit tulipan ved at stemme på Årets Tulipan.

Sommerfugleland, Sørøverland og skattejagt

I Sommerfugleland kan eksotiske sommerfugle opleves. Sørøverland venter på at blive indtaget af små pirater, som også kan udforske slottet med et sjovt skattkort.

Gavnø Slot

I 1100-tallet lå en sørøverborg på Gavnø. I 1398 købte Dronning Margrethe den I øen og opførte et af de eneste to dominikaner klostre i Danmark for adelige kvinder. I 1720 overtog Grev Otto Thott Gavnø. Siden 1957 har slottet været delvist åbent for offentligheden.

Tid og sted

Tulipanfestivalen kan opleves i maj måned.
Gavnø Slot og Slotspark, Gavnø 2, 4700 Næstved, www.gavnoe.dk
Daglig åben fra kl. 10 - 17.