Danmarks største oldtimer-begivenhed
04. juni 2015 | Gavnø-Fonden | Flere pressemeddelelser
1.000 klassiske køretøjer, levende musik & show på Gavnø Slot
Søndag den 7. juni kl. 10 - 17 afholdes Gavnø Classic Autojumble traditionen tro i slotsparken på Gavnø med deltagelse af 1.000 køretøjer, herunder veterankøretøjer, klassiske køretøjer, sportsvogne, motorcykler, knallerter, cykler samt diverse mærkeklubber. Dertil kommer stumpemarkedet, hvor der altid er mange gode ting at finde.
I konkurrencen Concours de Charme præmieres det køretøj med deltagere, som på bedste vis udgør en helhed med hensyn til køretøj, tidstypisk påklædning og fremtoning. Mærkeklubber dyster indbyrdes og kreativiteten kender ingen grænser! Der dystes om champagne, flotte pokaler og æren!
Børnene kan nyde den nye trætopbane Gavnø Go Fly, skattejagt i parken, softice i lange baner, Sørøverland, Sommerfugleland m.m.
Der er sædvanen tro lagt op til en dejlig dag i selskab med hele familien, entusiaster og imponerende køretøjer.
PROGRAM I PARKEN
Slotsparken åbner kl. 10.00. Finalen i konkurrencen begynder kl. 14.00 og præmieoverrækkelsen finder sted kl. 16.30.
TID OG STED
Søndag den 7. juni fra kl. 10-17. Gavnø Slot, Gavnø 2, 4700 Næstved.
Læs mere på www.gavnoe.dk