Danmarks største lasershow

07. august 2008   |   Ildfestregattaen v. PS/Peter Lodahl  |  Flere pressemeddelelser

Vinderne af de tre indledende runder af Fyrværkeri-DM 2008 skal i semifinalen, der holdes i Ringkøbing torsdag den 17. juli, kæmpe om de to pladser, der giver adgang til den storslåede finale, der, som traditionen byder, foregår ved Ildfestregattaen I Silkeborg, hvor fyrværkerierne overværes af hundredetusinder af tilskuere.

Danmarks største lasershow

Fire fantastiske fyrværkeriaftener starter alle med et enormt lysshow ved Havnen i Silkeborg, hvor den traditionsrige Ildfestregatta 13.-16. august samler tilskuere i hundredtusindvis

Et sandt orgie af lys og laserstråler tager hver aften imod af Hjejleselskabets rutebåde og hundreder af illuminerede lystbåde, når regattaflåden vender hjem til Silkeborg Havn efter nogle timers sejlads på de smukke Silkeborgsøer.

Tidligere bød traditionen, at flåden blev budt velkommen af et festfyrværkeri, men i 2008-udgaven byder det i forvejen svulmende regattaprogram desuden på et imponerende lys- og lasershow, der ikke tidligere er set større i Danmark.

Overflødighedshorn af effekter
Hver aften byder på sit særlige show, men fælles for dem er det olympiske tema, som i det hele taget sætter sit store præg på regattafesten. En fællesnævner for de fire lysshows er også udnyttelsen af det avancerede udstyr, der leverer over 100.000 watt lys i alle regnbuens farver. Store sky-spots sender laserstrålerne 12 kilometer ud i rummet, og den nyeste teknologi gør det muligt at dække hele havneområdet  med blødt lys i mange farver. Imens kan de kraftige stroboskoperne f.eks. tordenvejr, og publikum vil på en seks meter høj ”vandspejl” kunne opleve et rent overflødighedshorn af overraskende effekter.

Lasershowet i Silkeborg er blevet en realitet gennem et tæt samarbejde mellem Regattakomiteen og firmaerne Laser Power Lasershows fra Allingåbro, og silkeborgensiske Play-2 Lyd & Lys.

Teknologi og natur i samspil
- Siden vi fik ideen med at afvikle et lasershow på Havnen til at tage imod regattaflåden, har projektet vokset og vokset, så vi i dag kan sige, at vi kan præsentere noget helt unik for vore mange regattagæster, når den nyeste teknologi på en sikker måde spiller sammen med de smukke omgivelser, naturen og vejret, fortæller Lars Kjær Rasmussen fra Regattakomiteen.

… og så er der festfyrværkeri
Lasershowet varer i ti minutter hver af de fire aftener, og en god halv times tid senere går det løs med festfyrværkeriet, der i lighed med de seneste regattaer gør det ud for fyrværkernes eget danmarksmesterskab. Afviklingen af fyrværkeriet er imidlertid flyttet fra den tidligere papirfabrik ved Havnen til den nærliggende Silkeborg Langsø, hvor affyringen sker fra en pontonrampe. Det betyder blandt andet, at man nu kan anvende meget kraftigere raketter, så fyrværkeriet kan ses på nattehimlen over hele byen.

Billedtekst:
13.-16. august byder Silkeborg Ildfestregatta sine mange hundrede tusinder gæster på Danmarks største lasershow.


Kontaktperson:

Lars Kjær Rasmussen

4070 0406

lkr@controltech.dk

Afsender:

Ildfestregattaen v. PS/Peter Lodahl

Torvet 9, 2.
8600 Sillkeborg

30273419

peter@ps-presse.dk

http://www.ildregatta.dk