Danmarks skæbnetime

13. november 2006   |   Forlaget Underskoven ApS  |  Flere pressemeddelelser

November 2006

Carl X Gustav, der var Sveriges konge 1655-60, vil under Bogmessen i Forum den 17. – 19. november signere den netop udgivne bog: ”Danmarks Skæbnetime – en beretning om svenskekrigene 1657-60”. Han optræder som en legemsstor og meget vellignende figur og prenter følgende tekst på bogens titelblad: ”Det behagar os icke vad som berettas om mit danskarkrig 1657-60”.

Det bliver første gang i næsten 50 år der udgives en dansk beretning om nogle af de mest faretruende begivenheder for Danmark: de to svenskekrige 1657/58 og 1658/60 – af vore forfædre benævnt ”Danmarks Skæbnetime”.

Netop de ord er nu titlen på den netop udgivne beretning om de voldsomme begivenheder for 350 år siden, den daværende danske befolkning var udsat for, og som vi desværre ser ligeså frygtelige i dag andre steder i verden.

Museumsinspektør Lars Cramer-Petersen fortæller med 111 illustrationer mellem en udførlig tekst om de tre års krigsbegivenheder over hele Danmark. Bogen præsenteres af Forlaget Underskoven på Bogmessen og kan købes her og hos boghandlerne for kun 225 kr.

Bogen med de mange farveillustrationer vil være en oplagt julegaveidé til alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og politik – alder uanset!

Yderligere oplysninger fås hos forfatteren tlf. 38 28 27 22 eller hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15.

  

Lars Cramer-Petersen

Danmarks skæbnetime

127 sider, rigt illustreret

ISBN 87-991513-0-8

Cirkapris 225 kr.

Udkommer den 15. november 2006

Kan købes hos alle boghandlere

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Hyskenstræde 10
1207 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk