Danmarks Største Tulipanfestival på Gavnø Slot

20. april 2014   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Hundrede tusinder af farverige tulipansorter blomstrer netop nu.

Forår er lig med tulipaner og der findes i Danmark ingen bedre mulighed for at nyde disse smukke blomster end under Danmarks største tulipanfestival, som siden 1954 har været en elsket og tilbagevendende begivenhed på Gavnø Slot på Sydsjælland.

En stor kreds af førende løgavlere fra Danmark, Holland og England fremviser netop nu deres ypperste præstationer indenfor forædlingens kunst af såvel nye som gamle løgsorter.

Det er et helt ubeskriveligt syn, at se de flere hundrede tusinder tulipaner arrangeret i fantastiske effekter og farvespil.

Ikke to sæsoner er ens for slottets dygtige gartner sørger for at arrangere og designe helt nye bede hver sæson.

Tid og sted

Tulipanfestivallen kan opleves netop nu og 4 uger frem. Daglig åben fra kl. 10 - 17.

For mere information besøg Gavnø Slots hjemmeside på www. gavnoe.dk 

Gavnø Slot, Gavnø 2, DK-4700 Næstved

Kontaktperson:

Lene Olofsson Pedersen

55700200

fonden@gavnoe.dk

Afsender:

Gavnø-Fonden

Gavnø 2
4700 Næstved

55700200

fonden@gavnoe.dk

http://www.gavnoe.dk