DSU vil gøre Copenhagen Pride politisk

18. august 2011   |   Danmarks Socialdemokratiske Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Kampen for den seksuelle ligestilling synes at være gået fuldstændig i stå i de sidste 10 år. Det kan tilskrives den borgerlige regeringen, der ingen ting har gjort, men også oppositionen og mangler at forny og forstærke kampen for ligestilling.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) mener at årets pride parade skal bruges til at kick-starte den politiske diskussion og kamp for lige rettigheder og muligheder. Inden for en lang række områder står udviklingen helt stille, og det gælder ikke blot den lovgivningsmæssige diskrimination, der fortsat findes i Danmark.

”Kampen for en lige ægteskabslov, hvor alle kan blive gift i kirken, hvis de ønsker det, er vigtig og skal vindes nu, men det er kun første skridt. Bekæmpelse af mobning og ensomhed blandt unge, og hadforbrydelser i nattelivet er nogle af de vigtigste udfordringer, der skal løses” siger DSU’s næstformand Jonas Manthey Olsen.

DSU kræver at en kommende socialdemokratisk regering, tager skridtet videre og ikke bare sikre ligestilling i loven, men aktivt bekæmper den ulighed og de fordomme, der er virkeligheden for mange LGBT-personer.
Overalt i samfundet findes fordomme og diskrimination, hvilket skal bekæmpes allerede i folkeskolen, hvor børn og unge ifølge DSU har krav på bedre seksualundervisning. Desuden skal der ifølge DSU-næstformanden tages fat på den glemte og oversete diskrimination:

”Når homoseksuelle mænd ikke må donere blod, og transpersoner fortsat bliver kategoriseret som syge af WHO, er det skræmmende eksempler på at mennesker, der falder uden for normerne stadig bliver stigmatiserede og sygeliggjort” siger Jonas Manthey Olsen.

DSU deltager sammen med socialdemokraterne i årets pride parade med budskabbet om at ligestilling er et politisk valg, og at det er på tide at genstarte kamepn for LGBT-personers ligeværd og samfundets magfoldighed.

Kontaktperson:

Jonas Manthey Olsen

20960992

jmo@dsu.net

Afsender:

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Danasvej 7, 3.
1910 Frederiksberg C

72300880

dsu@dsu.net

http://dsu.net