DSU til S-top: Fremlæg nu en flygtningeløsning

09. september 2015   |   Danmarks Socialdemokratiske Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Socialdemokraterne må stoppe konkurrencen om, hvordan Danmark kan tage imod færrest flygtninge. Står det til de unge socialdemokrater er der brug for europæiske løsninger og ikke mere snakken DF efter munden hos den socialdemokratiske ledelse.

”Det kan hverken være socialdemokratisk politik eller i Danmarks interesser at vi fører en linje, der lige nu har fået Europas grænser til at bryde sammen, fordi lande som Danmark usolidarisk afviser en europæisk løsning.” udtaler DSU-formand Alexander Grandt Petersen

Står det til de unge socialdemokrater, så skal S-ledelsen lægge en flygtningeløsning frem, som Danmark må arbejde for at få gennemført på EU-plan.

”Det er jo ikke nok at opfordre til national kompromis. Nu vil vi høre hvad indholdet er i partiets flygtningepolitik. Hvis solidaritet er et af nøgleordene i den socialdemokratisk ligning, så må det jo følges op med handling. Vi plejer da at være et parti, der kommer med løsninger. ” siger DSU-formanden.

DSU’s udgangspunkt er, at flygtningene i Europa skal fordeles, der skal oprettes ordentlige modtagelsescentre i grænseområderne og så skal den økonomiske bistand og samhandlen med udviklingslandene have en voldsom opprioritering.

”Det er den eneste måde at skabe sikkerhed for de der reelt er på flugt og samtidig sikre, at de tusindvis af fattige mennesker, der lige nu tager turen fra Afrika og Mellemøsten får en årsag til at blive i deres lande.” afslutter Alexander Grandt Petersen.

For yderlige kommentarer, kontakt forbundsformand for DSU; Alexander Grandt Petersen, 40 95 53 00, agp@dsu.net

Kontaktperson:

Alexander Grandt Petersen

40 95 53 00

agp@dsu.net

Afsender:

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Kigkurren 8 D 3 th
2300 København S

72300880

dsu@dsu.net

http://www.dsu.net