DSU inviterer til amerikansk ’Election night’

06. november 2012   |   Danmarks Socialdemokratiske Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom slår dørene op til amerikansk valgaften. Det sker natten mellem tirsdag og onsdag, når det afgøres, hvem der skal være verdens mægtigste mand. Der vil være storskærm med liveopdateringer natten igennem.

Natten mellem tirsdag og onsdag afgøres det, hvem der skal sidde i Det Hvide Hus de næste fire år. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) slår traditionen tro dørene op og inviterer til ’Election night’. Det sker med amerikansk temaaften, liveopdateringer natten igennem og flere prominente gæster. Det finder sted på Danasvej 7 på Frederiksberg.

”DSU har fulgt den amerikanske valgkamp tæt. Mange af os har tilmed været direkte aktive i Obamas kampagne. Det ligger os naturligvis enormt på sinde, hvordan valget ender. De to kandidater har en vidt forskellig tilgang til hvordan vi løser tiden største udfordringer, så konsekvenserne af valget vil kunne mærkes i både USA og resten af verden”, lyder det fra DSU-formand Camilla Schwalbe.

36 DSU’ere er netop hjemvendt efter tre uger i USA, hvor de har deltaget aktivt i Demokraternes valgkamp. Her har de blandt andet gået dør-til-dør og ringet i telefonbanker for Obama, ligesom de er kommet helt tæt på præsidenten ved flere af de store kampagnerallys.

”Turen til USA har kun bekræftet os i, at det er rigtigt vigtigt med ”four more years” til Obama. Vi mødte folk, som har beholdt deres arbejde takket være Obamas økonomiske redningspakker, som har fået mulighed for at tegne en sundhedsforsikring efter Obama gennemførte en stor sundhedsreform, eller som har fået deres søn hjem, fordi Obama afsluttede krigen i Irak. Det her valg handler i høj grad om, hvilket kurs USA skal følge de næste fire år.”

Arrangementet starter tirsdag kl. 19, på Danasvej 7, Frederiksberg C. Arrangementet starter kl. 19, og varer natten igennem. Alle er velkomne.

For yderligere kommentarer eller spørgsmål kontakt DSUs forbundsformand Camilla Schwalbe på 40 95 53 00.

Kontaktperson:

Camilla Schwalbe

40955300

cs@dsu.net

Afsender:

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom