DSU giver risengrød til Bertel Haarder
20. december 2010 | Danmarks Socialdemokratiske Ungdom | Flere pressemeddelelser
Det er med dyb beklagelse, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har erfaret, at Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder fredag blev afbrudt midt i sin risengrød, for at deltage i et interview med DR. Derfor møder de unge socialdemokrater op i Sundhedsministeriet i dag kl. 15 med en portion risengrød til ministeren.
Det seneste døgn har man på Facebook, Youtube og andre sociale medier kunnet se videoklippet med en arrig Bertel Haarder, der skælder voldsomt ud på DR-journalisten Christian Slot, der blandt andet blev kaldt ”dumme svin” af ministeren. Efterfølgende forklarede Bertel Haarder episoden med, at han var voldsomt irriteret over, at han var nødt til at bryde op midt i risengrøden for at blive interviewet af DR-journalisten.
Det er helt uacceptabelt at ministeren ikke kan få sin risengrød i fred, mener DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen:
”Vi kan godt se, at det er helt forfærdeligt, at landets Indenrigs- og Sundhedsminister bliver afbrudt midt i risengrøden for at svare på spørgsmål fra journalister. I DSU er vi meget optaget af, at alle får en god jul, og derfor skal Bertel Haarder selvfølgelig have sin risengrød i fred for nysgerrige journalister, der tillader sig at spørge ind til arbejdet i det ministerium, Bertel Haarder er ansvarlig for.”
De unge socialdemokrater vil derfor møde op i ministeriet klokken 15.00 med en stor portion risengrød til den trængte minister.