Bæredygtige øl på dagsordenen, tak

23. maj 2019   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Bryggerne og bryggerierne har et ansvar for at passe på miljøet og naturen, understregede Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand hos Carlsberg, ved åbningen af Ølfestival 2019

- Som bryggere bliver vi nødt til at tænke på andet end vand, gær, byg og humle. Vi bliver nødt til at tænke på naturen og klimaet. Kun, hvis vi kan kombinere vores stræben efter at brygge god øl med et ægte ønske om at passe på naturen og klimaet, bliver vi ved med at være relevante for danskerne, sagde Flemming Besenbacher i sin åbningstale.

Ølfestival er Danmarks største og originale festival for øl og byder på over 1.100 danske og internationale øl. Det forventes, at over 12.000 gæster besøger festivalen i løbet af tre dage i Lokomotivværkstedet i København.

- Vi har styr på vores emballager, men hvorfor ikke gå endnu længere end det? Hvorfor ikke for alvor sætte bæredygtige øl på dagsordenen? Jeg tror, at forbrugerne fremover gerne vil vide, hvor stor eller lille Co2-udledning, der kommer fra brygget, hvor mange liter vand, vi har brugt i processen, og hvordan vi tænker den cirkulære økonomi ind i vores værdikæde, forklarer han.

Det danske returpantsystem fungerer. De danske kunder sender 90 procent af alle pantflasker retur og er dermed med til at redde naturen for flasker og dåser. Flemming Besenbacher mener, vi kan gøre det endnu bedre.

- Vi er i øjeblikket midt i en valgkamp, hvor klimaet står øverst på danskerne dagsorden. Flere og flere danske virksomheder arbejder med at integrere verdensmålene i den måde, hvorpå de producerer og interagerer med naturen. Også i ølbranchen bliver vi alle nødt til at omstille os, understregede Flemming Besenbacher.

Han forestiller sig, at Danske Ølentusiaster i fremtiden kan kåre den mest bæredygtige øl eller bryggeri. På linje med foreningen andre priser, der uddeles til bryggeribranchen.

Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation med 8.700 medlemmer fordelt på 51 lokalafdelinger. Siden stiftelsen i 1998 har foreningen arbejdet for et alsidigt ølmarked og udbredelsen af og kendskabet til kvalitetsøl og ølkultur. 

BILLEDTEKST
De danske bryggerier skal ga° Flemming Besenbacher (th), bestyrelsesformand hos Carlsberg, ser gerne, at de danske bryggerier ga°r forrest og skaber bæredygtige øl. Her skåler han med Klaus Rehhoff, landsformand hos Danske Ølentusiaster. 

KONTAKT
Klaus Rehkopff, landsformand for Danske Ølentusiaster

Tlf.: 4062 7666 - mail: klaus.rehkopff@ale.dk

Jean Tonnesen, presseansvarlig i Danske Ølentusiaster

Tlf.: 3074 3330 - mail: jean.tonnesen@ale.dk


Kontaktperson:

Klaus Rehkoff, landsformand Danske Ølentusiaster

4062 7666

klaus.rehkopff@ale.dk

Afsender:

Klaus Rehkoff, landsformand Danske Ølentusiaster

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

4582 3400

sekretariat@ale.dk

http://www.ale.dk