Borgerligt hykleri i Lomborg-sagen

10. september 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Det er hykleri, når V og K nu vil kulegrave Bjørn Lomborg for at finde ud af, om han fortsat bør have offentlig støtte, mener Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Lomborg blev netop oprindeligt sat på finansloven som undskyldning for de borgerliges sorte miljøpolitik.

Pressemeddelelse fra SF Ungdom, torsdag d. 10. april 2009
SFU-formand om Lomborg-sag: Hykleri

Det er hykleri, når V og K nu vil kulegrave Bjørn Lomborg for at finde ud af, om han fortsat bør have offentlig støtte, mener Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Lomborg blev netop oprindeligt sat på finansloven som undskyldning for de borgerliges sorte miljøpolitik.

”Jeg har svært ved at finde ud af, om jeg skal grine eller græde. Først ophøjer de borgerlige Lomborg til statsstøttet sandsiger, og nu vil man så pludselig kulegrave hans forskning. Det virker som om, at V og K forsøger at tørre syv års fejlslagen klima- og miljøpolitik af på ham, men nu var det jo altså dem selv, der hyrede ham i sin tid,” udtaler SF Ungdom landsformand Pelle Dam.

”Det er hykleri, når man selv sætter et forskningsprojekt på finansloven og støtter det så massivt, og så bagefter kommer og siger, at hov, det var da måske alligevel ikke så smart. Og det er det, regeringen har gjort. Da man oprindeligt begyndte at støtte Bjørn Lomborg var det for at så tvivl om, hvorvidt klimaproblematikken overhovedet er menneskeskabt, og Lomborg blev dermed en undskyldning for regeringens sorte miljøpolitik,” mener Pelle Dam.

”Nu vil man så pludselig til at fremstå som en klimavenlig regering og så skal man have Lomborg sparket ud, men det kan altså ikke skjule det faktum, at de borgerlige har kørt den danske klimasatsning fuldstændig i sænk. De har revet flere gamle vindmøller ned end de har sat op, og de har skåret ned på forskningen i bølgeenergi, der ellers kunne være blevet det nye eksporteventyr á la vindmølleindustrien for år tilbage,” understreger SFU-formanden.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER ELLER SUPPLERENDE UDTALELSER, KONTAKT:
SF Ungdom landsformand Pelle Dam, mobil 21 45 50 29 eller mail pelle@sfu.dk.

SF Ungdom er Danmarks suverænt største politiske ungdomsorganisation. Landsformand Pelle Dam er 22 år gammel og bosat på Amager med sin kæreste. Han har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus for at hellige sig posten som SFU-formand på fuld tid.

Pressefoto kan downloades ved hjælp af linket ”Pelle.jpg” nederst i denne mail.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk