Billetterne til Flying Superkids er ”fløjet væk”: udsolgte forestillinger i Aalborg

22. august 2019   |   Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

De unge og dygtige gymnaster fra Flying Superkids kommer til at optræde for fulde huse, når de om en uge lægger vejen forbi Aalborg. Alle billetter til forestillingerne er nemlig solgte. Flying Superkids henviser interesserede til deres kommende efterårsturné.

Når gymnasterne fra Flying Superkids fra den 31. august til og med den 8. september optræder i deres karakteristiske telt på Fjordmarken i Aalborg, bliver det med fuldstændig fyldte tribuner hver gang. De godt og vel 2750 billetter, som Flying Superkids havde sat i salg til deres 3 forestillinger, er nemlig blevet revet væk, og her én uge før det første show melder truppen så alt udsolgt:

  • Alle billetterne er solgt og der kommer ikke flere i salg. Det er helt vildt fedt, at efterspørgslen er så stor, og at vi her et par uger inden forestillingerne, kan sige, at der er fuldstændig udsolgt. Den store interesse betyder rigtig meget for både børnene og jeg, og giver os endnu mere blod på tanden. Og det bekræfter jo os også I, at vi har et unikt og ægte produkt, som mange gerne vil opleve. Her tror jeg især det spiller ind, at det er helt almindelige børn, som optræder på scenen og gør det fordi, de synes, at det er det fedeste i verden. Det skaber jo en form for ægte glæde og nærvær, som man ikke lige kan finde andre steder i verden, fortæller Lars Godbersen, der er konferencier i forestillingerne og søn af Flying Superkids’ grundlægger, Uwe Godbersen.

Billetsalget til forestillingerne i Aalborg startede 1. april. Allerede i løbet af den første måned var halvdelen af billetterne solgt. De sidste billetter til superbørnenes forestillinger blev solgt i løbet af de første uger af august.

Henviser interesserede til den kommende efterårsturné

På grund af hensyn til de optrædende børn og deres skoler, har Flying Superkids ikke mulighed for at sætte en ekstra forestilling i salg:

  • Superbørnene er jo helt almindelige børn, som går i helt almindelige skoler. De er alle en del af Flying Superkids i deres fritid. Så derfor planlægger vi også alting ud fra det. Det er jo deres glæde ved at stå på scenen, som er hele fundamentet i det vi laver, så det skal vi tage hensyn til. Derfor begrænser vi også antallet af shows, så det forsat er fedt for børnene at optræde, udtaler Lars Godbersen.

I stedet henviser Flying Superkids interesserede, som ikke nåede at købe billet til forestillingerne i Aalborg, til deres kommende efterårsturné, der begynder i oktober. Her kommer hele truppen igen til Nordjylland, når de den 10. november optræder i Hallen Park Vendia i Hjørring.

Praktisk information:

Flying Superkids i Aalborg ved Fjordmarken

Strandvejen 30, 9000 Aalborg

3 forestillinger i perioden den 31. august – 8. september

Pressefotos kan findes på: https://www.flyingsuperkids.com/presse/

Kontaktperson:

Didde Pedersen

40249056

dpe@flyingsuperkids.com

Afsender:

Flying Superkids

Jernaldervej 41B
8210 Aarhus V

https://www.flyingsuperkids.com/