BILLETSALGET GÅR FLYVENDE FOR FLYING SUPERKIDS

07. september 2021   |   Foreningen Gymnastikgården  |  Flere pressemeddelelser

Det er ved at være sidste chance for at opleve Flying Superkids i Middelfart i september. Interessen for at opleve de unge supergymnaster er stor, så nu er der sat en ekstra forestilling i salg fredag d. 17. september.

Flying Superkids indtager Middelfart i denne uge, når de fra den 10. september til den 19. september optræder med 6 hæsblæsende shows under Lillebæltsbroen. Og pladserne i det specialdesignede telt bliver efter alt at dømme udsolgt. Interessen blandt folk i hele området har i hvert fald været stor,  konstaterer arrangøren.


"4500 billetter er simpelthen revet væk! Det var helt vildt her i weekenden, hvor der forsvandt et utal af billetter hver dag," lyder det fra en glad direktør for Flying Superkids, Lars Godbersen.

"Jeg håber vi kommer til at blæse Middelfart bagover, det kan jeg næsten godt garantere. Børnene er super klar, for de har virkelig savner at optræde under corona, og så er årets show virkelig fedt. Derudover har vi altid et forrygende publikum i trekantsområdet, så vi er sikre på, at der kommer til at være landskampstemning til forestillingerne," fortæller Lars Godbersen begejstret.

 

Find din indre Flying Superkid frem

Flying Superkids' forestillinger afholdes under Lillebæltsbroen, hvor du med i billetten også får adgang til et stort udendørs aktivitetsområde. Her kan du i to timer før forestillingen   prøve din egen indre Flying Superkid af!

 

"De udendørs aktiviteter har været et stort hit i andre byer, og bliver det sikkert også her. Vi regner stærkt med at få alt udsolgt, og vi kan desværre ikke - som så mange foreslår - bare sætte endnu flere shows op. Vi begrænser antallet af forestillinger, så det altid er rigtig sjovt for børnene at optræde. Det er deres glæde ved at stå på scenen, der er hele fundamentet, og det ville vi ødelægge ved at lave for mange forestillinger," afslutter Lars Godbersen.

 

 

Hvem: Flying Superkids.

Hvor: Under Lillebæltsbroen, Middelfart.

Hvornår:

10. september, kl. 18:30 - FÅ BILLETTER TILBAGE

11. september, kl. 16:00 - UDSOLGT

12. september, kl. 16:00 - UDSOLGT

18. september, kl. 14:00 - UDSOLGT

19. september, kl. 11:00 - UDSOLGT

 

EKSTRA forestilling 17. september kl.18:30.

Billetter: fra 190 kr,- (se https://billetter.flyingsuperkids.com/).

Billeder: For ekstra presse billeder se: https://www.flyingsuperkids.com/presse/