BIC Group leverer 2015-resultat på 6 mio. kr.

19. februar 2016   |   BIC Electric Danmark  |  Flere pressemeddelelser

Smal - men dyb - fokus på kernekompetencer samtidig med en bred fokus på det internationale marked. Det er baggrunden for fortsættelsen af den stabile vækst for BIC Group, der leverer el-teknisk og mekanisk service i hele verden.

BIC Group med dansk hovedsæde i Herning startede fra scratch i 2004 og beskæftiger i dag knap 200 medarbejdere i egne selskaber i Danmark, Norge og Polen. Koncernen lander 2015-resultatet på den rigtige side af 6 mio. kr., hvilket er en fortsættelse af den stabile vækst, driftsresultaterne har vist siden 2010.

- Der har nu i en årrække været en fornuftig vækst i medarbejderantal og indtjening, og det må bestemt betegnes som tilfredsstillende, siger CEO og partner i koncernen Jens-Chr. Møller i forbindelse med fremlæggelsen af BIC Groups regnskab. Det er en forretningsplan med bred markedsfokus og smal - men dyb - kompetencefokus, der ligger bag succesen, fortæller Jens Chr. Møller.

Lige siden starten i 2004 har virksomhedens fokus været på at levere el-teknisk og mekanisk service, og derfor spænder eksemplerne på BIC Groups service i 2015 fra relativt simple elinstallationer i nybyggerrier i Skandinavien til særdeles komplekse automatiserede maskinanlæg hvor som helst i verden - og til lands eller til vands.

- BIC leverer ikke materialer til projekterne og udfører heller ikke projekteringsarbejde, selv om der blandt de 200 medarbejdere findes mere end 20 ingeniører. I det daglige arbejde er fokus udelukkende på at montere, installere og servicere i henhold de ønsker, vore partnere har. Ved på den måde fortsat at holde fokus på kernekompetencerne og på væksten indenfor flere markeder, forventer vi at fortsætte væksten i 2016, siger Jens-Chr. Møller.

=============================

Billedtekster:

Jens-Chr. Møller_BIC.jpg:

CEO og partner i BIC Group Jens Chr. Møller.

=

Tysk bilindustri_BIC.jpg 

EUROPÆISK BUSINESS-NETVÆRK BANEDE VEJEN IND I TYSK BILINDUSTRI. Sammen med to centraleuropæiske partnere har BIC i 2015 installeret og serviceret højteknologiske produktionsanlæg til den tyske bilindustri. Aktuelt er 30 BIC-medarbejdere i færd med at implementere en ny produktionslinje for Porsche i Leipzig, og BIC er ansvarlig for automation og elektriske installationer i produktionen hos bl.a. Audi, BMW og Porsche i henholdsvis Belgien, England og Tyskland. BIC opererede for første gang i bilindustrien i 2013, hvor det gennem et partnersamarbejde i Entreprise Europe Network lykkedes at få kontrakt på arbejdet med opbygningen af en ny produktionslinje på en belgisk bilfabrik. (Foto: iStock.com/xenotar).

STG_BIC.jpg 

BIC's EFFEKTIVITET IMPONERER. Sammen med virksomheden Arne Hald A/S har BIC Electric udført maskininstallationer på Scandinavian Tobacco Groups store, nye og højteknologiske fabrik i Holstebro. BIC Electric stillede med to kompetente teams af elektrikere, som selv sørgede for at overholde tidsplanen og styre deres eget arbejde. - De havde stor fokus på kvalitet og arbejdsmiljø, og projektet blev dermed færdiggjort før tid i en særdeles høj kvalitet og til en lavere pris end budgetteret, fortæller projektchef Martin Arberg fra Arne Hald, som er dybt imponeret over den effektivitet, BIC’s medarbejdere præsterer.
Han fremhæver også den fleksibilitet, der har kendetegnet samarbejdet: - Jeg har haft et meget tæt samarbejde med BIC Electrics tekniske direktør, og det har sikret, at der altid var de rigtige folk på opgaven – også i forhold til op- og nedmanding, når der
var ændringer i projektet.

=

DOKK1_BIC1.jpg og DOKK1_BIC2.jpg 

DOKK1 MED PLADS TIL 1000 BILER. Aarhus kan bryste sig af at have Europas største automatiske parkeringsanlæg, med plads til 1000 biler. BIC har for den tyske virksomhed Lödige Industries stået for den el-tekniske og mekaniske montage og idriftsættelse. - BIC Electric er en meget kompetent partner for os. Deres teams af elektrikere og montører leverer håndværk af højeste kvalitet. Den interne organisation i teamet er god, og alle medarbejdere er udstyret med det nyeste værktøj og personligt sikkerhedsudstyr, lyder det fra administrerende direktør for Lödige Scandinavia Axel Hellriegel.

Bilfinger_TP_BIC.jpg 

BIC-GENNEMBRUD INDENFOR OFFSHORE VINDMØLLER. For den tyske kunde Bilfinger har BIC netop indgået ordre på elinstallationer i 91 såkaldte TP’s (transition pieces). Det er fundamentet til de store offshore vindmøller (se billede), som skal udgøre den engelske vindmøllepark Race Bank, der bliver opført af DONG Energy. - Ordren er lidt af et gennembrud for os indenfor offshore vindmøller, og vi håber på flere ordrer indenfor dette segment i den kommende tid, siger CEO og partner i BIC Group Jens-Chr. Møller. (Foto: © BIC Electric – stock.adobe.com).

=

MAERSK_BIC.jpg 

MAERSK OLIE OG GAS VALGTE BIC GROUP. I 2012 blev BIC valgt som den foretrukne el-tekniske serviceleverandør på Mærsks produktionsplatforme i Nordsøen. Valget blev foretaget ud fra følgende tre kriterier i prioriteret rækkefølge: Arbejdssikkerhed, kvalitet og pris. - Vi har set i praksis, at BIC’s medarbejdere er dygtige, fleksible og arbejdsomme. Og der er styr på det hele, for sammen med eksterne auditorer kontrollerer vi løbende alt fra kvalitet og arbejdsmiljø til, om BIC Electrics medarbejdere aflønnes i henhold til gældende regler og lovgivning, fortæller
Bruno Hansen, Construction Manager, Maersk Olie og Gas A/S.(Foto:
iStock.com/jorgenjacobsen).