Arla fortæller om risikostyring på Danish Security Fair 2019

02. juli 2019   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

På sikringsmessen i Fredericia kan man høre, hvordan Arla bl.a. bruger avanceret software til at afpasse den globale sikkerhedsindsats for værdier og medarbejdere

Hvordan griber en stor og international organisation som Arla sikkerhedsarbejdet an i en global kontekst?
Hvordan sikrer man sine værdier og medarbejdere uden at over-investere i området?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver sat fokus på, når Ole Madsen fra Arla og Mads Pærregaard fra Human Risks går på konferencescenen under Danish Security Fair i slutningen af august.

Mejerikoncernen har i flere år arbejdet meget målrettet med risikoanalyse – blandt andet med avanceret software fra Human Risks – således at assets and people beskyttes bedst muligt.
Det fortæller Ole Madsen og Mads Pærregaard om i et fælles oplæg på sikringsmessen i Fredericia.

Udfordringer ved global tilstedeværelse
- Arla er til stede fra det nordlige Sverige til syd for Sahara, og det giver nogle meget forskellige udfordringer sikkerhedsmæssigt. Derfor er det nødvendigt at have et præcist og opdateret risikobillede, så man ikke hverken over- eller underinvesterer i sikkerhed, forklarer Ole Madsen.

- Hvis der kommer rådgivere og siger, at du bør have vagter dér, og kameraer dér, skal man så det? Mange er i tvivl om, hvad der er nok? Her arbejder Arla med princippet ”Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”. Alle vores tiltag og indsatsområder baseres på et opdateret risikoniveau, og det har givet en bedre sammenhæng mellem risiko og sikkerhed, konstaterer Ole Madsen.

Danish Security Fair er sikringsbranchens fagmesse, der præsenterer de nyeste teknologier indenfor elektroniske og mekaniske produkter og systemer til sikring af mennesker, bygninger og områder. Messen afvikles for anden gang den 28.-29. august 2019 i MESSE C Fredericia.

Se mere på www.danishsecurityfair.dk.


Kontaktperson:

Projektleder Charlotte Buus

27770046

cbu@messec.dk

Afsender:

Projektleder Charlotte Buus

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk