Ansøgning stiles til Dronningen

15. marts 2017   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Ny roman af William Erwin

 

 

Ansøgning stilet til Dronningen

- En dokumentroman

   ”Han er død og begravet. Tiet ihjel, bogstaveligt.”
Jeg satte mig på Hans Jørgens eneste mødestol. Hans skrivebord var klinisk ryddet, i reolerne herskede en militaristisk orden.
   ”Jørn Rasmussen, som han rigtig hed, havnede her efter et langt forløb i forskellige ministerier. Hvis jeg ikke husker forkert, var han også en tur forbi Rådhuset. Men anyway – vil du ikke have en kop kaffe for resten?”
Jeg afslog.
   ”Han nåede kun at være udstationeret én gang, Nairobi, og var for det meste hjemme.”
Han gestikulerede mod gangen.
   ”Den gode Jørn havde set for meget. Underslæb af bistandsmidler, falske rejsebilag, skønmaleriske indberetninger til politikerne. Tilbage i København sendte han denne her artikel til pressen, ikke det du har i hånden, men et tidligere udkast. I øvrigt sendte han den aldrig til Hoffet. Den er stilet til Dronningen, men bare for sjov, en litterær finte.”
 

Ansøgning stilet til Dronningen er en spændingsroman, der placerer sig mellem fakta og fiktion. Forfatteren er dette bevidst og skriver i en læsevejledning til bogen: ”Fiktion kan godt være virkelighed iført en kappe af opspind, en toga af fantasi, en kyse af tilsnigelser. Virkeligheden er måske ikke så virkelig endda: virkeligheden er fyldt med abstraktioner, som man hverken kan putte i munden, sætte en papirvægt på, eller dele ud til de fattige.”

Forfatteren leger med læserens forventning til fiktionen med virkelighedstro dokumenter, som udgør en stor del af romanen. Dokumenterne er mailkorrespondancer, avisartikler, annoncer og andet. Dokumenterne giver indtryk af at se romanens karakterer over skulderen, og er et spændende supplement til den mere klassiske prosadel. 

Forfatter William Erwin er dansker med flamske rødder. Han er udannet i
germansk filologi og udviklingssociologi. William Erwin har tidligere boet i
Norge, Thailand og Burkina Faso.
 


 

William Erwin: Ansøgning stilet til Dronningen

ISBN: 978-87-93382-90-9
Bogen er på 636 sider og udkommer d.31. marts 2017
Pris: 349 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

 

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar. 

 

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk