Aarhus drenge samarbejder med Flying Superkids om ny breakdance event

04. august 2016   |   Nordic Break  |  Flere pressemeddelelser

To lokale drenge Emilio Sanchez og Doi Vai Le har indgået et samarbejde med drengene bag Flying Superkids. I fællesskab skal de lave et unikt breakdanceevent i Århus - Nordic Break League!

Den 12. August ser et nyt kulturtilbud dagens lys i Århus.  Den nyoprettede forening Nordic Break inviterer store som små, unge som gamle til et breakdanceevent, hvor nogle af Verdens bedste breakdance-grupper skal dyste mod hinanden i det store showtelt.

 

”Vi har danset i mange år, og kan se en stigning i antallet af børn og unge der gerne vil lære at breakdance. Derfor har vi besluttet at lave et event, som kan inspirere endnu flere unge mennesker til at starte til breakdance” fortæller én af arrangørerne bag Nordic Break League, Doi Vai Le.

 

Doi Vai Le er opvokset i Bispehaven og har selv i sine tidlige år været småkriminel, men da han startede med at træne og optræde hos Flying Superkids blev det Doi’s vej ud af det kriminelle miljø. Efter at have været  en del af truppen i 10 år, har Doi taget en uddannelse som markedsføringsøkonom, og er nu blevet fuldtidsansat hos Flying Superkids som ansvarlig for billetsalg og events.

 

”Efter jeg kom tilbage til Flying Superkids og så deres nye store telt og setup, fik jeg ideen og så mulighederne til at lave et kæmpe breakdance event i deres 1.200 m2 store showtelt. Drengene bag Flying Superkids fandt idéen spændende, og ville gerne samarbejde om at stable et nyt event på benene”

 

Doi Vai Le kontaktede derfor sin gode ven Emilio Sanchez, som tidligere har både været dansk og skandinavisk mester i breakdance.  De to venner har nu arbejdet i flere måneder på Nordic Break League, som de forventer sig meget af.

 

”Vi har været så heldige, at nogle af de allerbedste breakdance grupper i Verden har meldt deres ankomst og især det lille engelske vindunderbarn bgirl Terra på 9 år bliver fantastisk at opleve. Det er klart at det er en dyr fornøjelse, men vi blev også nødt til at betale for farens flybillet, for at hun kunne komme” griner Doi Vai Le.  

 

Hvis man har lyst til at opleve et unikt breakdance event, er det stadig muligt at købe billetter på www.nordicbreak.dk

Kontaktperson:

Søren Stoklund

26794964

stoklund@flying.superkids.dk

Afsender:

Nordic Break

Haslehøjvej 1B st
8210 Aarhus V

27529911

doi@nordicbreak.dk

http://nordicbreak.dk