AROS Maler Entreprise udvider med stor service- og renoveringsafdeling

03. april 2019   |   AROS Maler Entreprise  |  Flere pressemeddelelser

AROS Maler Entreprise har etableret en ny service- og renoveringsafdeling. Det har længe været et ønske fra kunderne, og virksomheden kan nu også tilbyde malerarbejde til mindre byggerier, renoveringer, flyttelejligheder, 1- og 5 års gennemgang mv.

Samme kvalitet på mindre byggerier

Ejer af AROS Maler Entreprise, Simon Elkjær udtaler: ”Hvorfor skal de mindre byggerier ikke have samme kvalitets setup, som de store? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange. Samtidig har en del af vores kunder rettet henvendelse til os omkring renoveringer, vedligeholdelsesarbejder og private boligprojekter, som de gerne vil have os til at håndtere. Det har vi nu taget konsekvensen af og oprettet en service- og renoveringsafdeling. Vi har tidligere haft et par malere, som har løst serviceopgaver, men med denne satsning, hvor vi har ansat en leder af afdelingen og allerede er oppe på 10 mand på serviceopgaver/mindre projekter og 12 mand på større renoveringsprojekter, kan vi tilbyde noget helt andet til markedet.”

Stor tilgang af opgaver

Aros Maler Entreprise har allerede løst opgaver med stor spændvidde inden for service- og renoveringssegmentet. Opgaver som renovering af Brygmesterens bevaringsværdige te-pavillon i Ceres Byen Aarhus, Gellerup Aarhus, blok 4 renoveringsprojekt med ny bybort i samarbejde med JCN Boliger, Danmarks største Panorama butik i Egå ved Aarhus, der rummer et væld af flotte detaljer mv. Dertil kommer, at der er indgået aftale med AROS Kunstmuseum og to større virksomheder, om at løse serviceopgaver inden for maling.

Ingeniør ønskede AROS Maler Entreprise

Morten Kirban Rix, som er ingeniør ved Rambøll kender AROS Maler Entreprise rigtig godt fra samarbejdet på Z-Huset. Han udtaler: ”Vi stod pludselig i en rigtig træls situation med vores nye private hus, da vores maler sprang fra. Derfor tog jeg fat i en ven, som kendte Simon Elkjær fra AROS Maler Entreprise og fuldstændig mod min forventning ringede Simon mig op og sagde, at de nok skulle hjælpe. De gik faktisk i gang en uge før forventet, prisen var god og kvaliteten absolut også god, så vi er meget tilfredse. Vi havde slet ikke regnet med at et malerfirma som AROS Maler Entreprise ville påtage sig sådan en opgave og så endda så hurtigt. Vi er meget tilfredse, og jeg vil til enhver tid anbefale dem til andre.”

Ny service og renoveringschef – en erfaren maler og byggemand

AROS Maler Entreprise har ansat Jens Rasmussen som service- og renoveringschef. Jens Rasmussen er særdeles erfaren efter mange år som selstændig maler og byggeleder. Han er vant til at løse mange forskelligartede opgaver og har en stor viden om materialer og processer. Jens Rasmussen udtaler: ”Vi forsøger at gøre tingene lidt anderledes. Vi tilbyder en stor fleksibilitet og kan låne malere fra vores store byggerier. Det gør, at vi både kan handle meget hurtigt og løse store opgaver, selvom vores afdeling ikke er kæmpestor. Det tror jeg er vigtigt.”

Fakta om AROS Maler Entreprise

AROS Maler Entreprise har 100 medarbejdere og kontor i Aarhus og København. Virksomheden varetager malerarbejde i hele landet og har referencer som AARhus i Aarhus, Z-Huset, Bestseller, Retten i Aarhus, House of Vestas m.fl.


Kontakt:

AROS Maler Entreprise, ejer Simon Elkjær
Mobil: 2429 7000
Mail: se@aros-maler.dk


Foto:

Ejer, Simon Elkjær, AROS Maler Entreprise tv

Service- og renoveringschef, Jens Rasmussen, AROS Maler Entreprise th