ADVARSEL: Nyt anti-rynke trick ødelægger huden!

23. september 2013   |   Danish Skin Care  |  Flere pressemeddelelser

”Man skal ikke tro på alt man hører”! Specielt ikke, når det kommer fra skønhedsindustrien. Seneste trick er en japansk opfindelse som, ifølge producenten, kan fjerne rynker.


Kære Journalist

”Glem alt om kosmetik og ansigtskirurgi – alt hvad du behøver, for at bevare det perfekte ansigt, er dette mundstykke.”

Sådan skriver et japansk firma, som står bag opfindelsen ”Face Slimmer Exercise Mouthpiece”, som lover evig ungdommelig hud.

---

Tjek vedhæftede billede – og vurdér selv, hvad du tænker og tror.

Vi håber at du får et godt grin! Pressemeddelelsen her er dog absolut alvorlig, selvom du måske tænker: ”Tror de det er 1. April?”

---

Lad dig ikke narre — det er svindel! 

Selv markedsføringsteksten er foruroligende –”evig ungdommelig hud” hører til i fantasiens verden (i hvert fald, som verden er i dag).

Fakta er selvfølgelig at opfindelsen er fup – selvom produktet dog sælges helt sandfærdigt og markedsføres som en løsning til at slippe af med rynker.

Det er selvfølgelig uheldigt, at der findes personer, der vitterligt er så ulykkelige over deres rynker at de derfor er parate til hvad som helst, i kampen mod rynkerne.

Hudplejeekspert Mads Timmermann siger:

”En af de største årsager til at vi får rynker, er netop, at vi bruger huden og derfor slides der på hudens bindevæv, som med tiden nedbrydes. Det er blandt andet derfor at Botox virker – det lammer musklerne. Og selvfølgelig derfor at denne opfindelse vil have den direkte modsatte effekt!”

Ansigtsgymnastik

Det danske hudpleje- og rådgivningsfirma, Danish Skin Care modtager dagligt spørgsmål om behandling af rynker – og mange refererer til netop ansigtsgymnastik, som for lidt over et år siden, var “løsningen”.

Når der ligefrem kommer redskaber på markedet, som skal lette denne træning, er det en yderst foruroligende udvikling!  Der er mange, der falder i fælderne. Og ansigtsgymnastik – eller ”Face Slimmer Exercise Mouthpiece” – vil blot forværre problemet.

Tænk blot på en elastik! Når en elastik gentagne gange strækkes/spændes, så bliver den mere og mere slap. På samme måde er det med huden og derfor optræder rynker også først de steder i ansigtet, hvor vi bruger musklerne meget – omkring øjnene, munden og i panden.  

 

Til behandling af rynker anbefaler hudplejeekspert Mads Timmermann:

  • Beskyttende antioxidanter i form af en sund kost med masser af frugter, grøntsager og nødder. Ansigtscremer med en blanding af flere antioxidanter kan med fordel bruges.
  • Solfilter (UVA/UVB) – 365 dage om året. Solen nedbryder huden, og ved at beskytte den dagligt med solfilter, nedsættes processen med rynket hud.
  • A-vitamin og B3-vitamin i hudpleje. Forskning har dokumenteret, at disse to effektive ingredienser, fornyer hudens celler og derved mindskes rynker i huden.

 

Venlig hilsen

Danish Skin Care

Kontaktperson:

Martin

30 116 116

martin@danishskincare.dk

Afsender:

Danish Skin Care

Svanemøllevej 25
2100 København Ø

30 116 116

presse@danishskincare.dk

http://www.danishskincare.dk