590 øl fra 104 bryggerier kandiderer til titlen som Årets danske Ølnyhed 2010

18. januar 2011   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Efter endnu et år der var præget af at danskerne passede på pengene skal medlemmerne af Danske Ølentusiaster for 12. år i træk vælge Årets danske Ølnyhed. Antallet af nye danske øl i 2010 giver dog ikke noget entydigt fingerpeg om en krise. 590 nye danske øl kom på markedet i 2010, fra ikke mindre end 104 bryggerier. Med kun 14, eller 2,4 %, færre ølnyheder end i 2009 er der rigeligt at vælge imellem nu hvor afstemningen er startet., og stadig en fantastisk udvikling fra de 17 nye danske øl fra 10 bryggerier som kandiderede til titlen i 1999.

590 ølnyheder fra 104 bryggerier giver 5,65 ølnyheder i gennemsnit, men variationen er meget stor. Ti bryggerier har sendt mere end 10 ølnyheder på markedet i 2010, en enkelt hele 63 - hvoraf 4 dog i samarbejde med andre - medens 15 bryggerier har klaret sig med en enkelt ølnyhed i 2010. Otte af de 590 ølnyheder er brygget i samarbejde mellem flere bryggerier, heraf tre i samarbejde med udenlandske bryggerier, og hele 12 bryggerier er med for første gang. Alt i alt tegn på en dynamisk levende udvikling i en branche med såvel knivskarp konkurrence som kollegialt samarbejde.

Med så mange nye øl, synes valget af Årets danske Ølnyhed at være en næsten uoverkommelig opgave, men med godt 9.000 medlemmer fordelt over hele landet er alle øl uden tvivl blevet smagt og vurderet af så mange at ingen øl risikerer at blive overset. Gennem en afstemning i januar udpeger foreningens medlemmer de 10 øl der har gjort størst indtryk, og disse 10 bliver i februar smagt og bedømt af foreningens medlemmer, og gennem afstemningens anden runde bliver Årets danske Ølnyhed 2010 så valgt.

Hele råmaterialet til listen er leveret af Peter Myrup Olesen, der gennem et par år har haft nyheds- og debatsiden beerticker.dk. Listen inkluderer øl fra dansk cvr-registrerede bryggerier / kontraktbryggerier. Øl der er/har været kommercielt tilgængelig i Danmark, hvis man var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Er man medlem af Danske Ølentusiaster, og afgiver sin stemme i afstemningen om Årets Ølnyhed, deltager man i lodtrækningen om hotelophold fra Happydays og dagsbilletter til Danske Ølentusiasters Ølfestival der afholdes sidste weekend i maj.

Resultatet af afstemningerne, der udpeger såvel Årets danske Ølnyhed 2010 som Årets Bryggeri 2010, afsløres på Danske Ølentusiasters Generalforsamling i Odense den 19. marts 2011

…listen over de 590 nye danske øl kan ses på http://www.ale.dk/index.php?id=1361

Yderligere oplysninger ved henvendelse Danske Ølentusiasters
Landsformand - Bo L. Jensen, bo.jensen@ale.dk tlf. 28 19 17 13 eller
Pressekontakt - Anne-Mette Meyer Pedersen anne-mette.meyer@ale.dk tlf. 61 30 17 62

Kontaktperson:

Anne-Mette Meyer Pedersen

61 30 17 62

anne-mette.meyer@ale.dk

Afsender:

Anne-Mette Meyer Pedersen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk